En ny uge er i gang, og Vejle24 har igen sørget for en oversigt over ugens begivenheder. Der er her lagt op til en uge med en masse sjove oplevelser.
Sportsgalla 2019
Tirsdag den 23. april kan du opleve forestillingen Det bedste for Danmark – CoryDONG. Efter forestillingen SKATTESAGENS HELTE er Ina-Miriam Rosenbaum og Off Off/Production igen klar med ny forestilling. Denne gang er det en satirisk dokumentariske forestilling om salget af DONGs aktier til Goldman Sachs.
Torsdag den 25. april inviterer Vejle Kommune til Sportsgalla 2019 i Vejle Musikteater. Her kan du være med, når Vejle hylder idræts- og fritidslivet i Vejle Kommune til årets Sportsgalla. Der vil både være prisuddelinger og god underholdning.
Samme dag kan du opleve jazzbandet The Spirit of New Orleans som i dag er ét af de mest kendte og rutinerede orkestre i Danmark, med en unik dynamisk og swingende stil.
Orkesteret blev dannet i 1990 på initiativ af Preben Nissen og The Spirit of New Orleans har siden optrådt med internationale solister.
Mød mig på Cassiopeia og John Mogensen
Fredag den 26. april kan du opleve skuespillerne Lone Hertz, Amalie Dollerup, Trine Gadeberg og Asger Reher på scenen, når de spiller det kendte stykke MØD MIG PÅ CASSIOPEIA. Det er ikke til at gå glip af, og med de dygtige skuespillere på scenen, kan det kun blive seværdigt.
Søndag den 28. april kommer Rasmus Bjerg til Vejle Musikteater forklædt som John Mogensen som en hyldest til den afdøde sanger, musikken og historien.
Rollen er ikke uvant for Rasmus Bjerg som spillede John Mogensen i filmen ”Så længe jeg lever” som blev set af mere end 400.000 publikummer.
Showet hedder ”JOHN” og her kombinerer man live koncert med teater og et spektakulært visuelt show.