Det sker i Vejle: Sankt Hans, Bryan Ferry og Floating Art

Vi er ved at være tæt på sommerferien, og det betyder en masse udendørs aktiviteter. Vejle24 har som altid lavet en oversigt, så du kan se, hvad du skal bruge din uge på.

Lige nu læser andre også

En ny uge er begyndt, og det betyder nye aktiviteter og ting på programmet. Læs med her og find ud af, hvad du skal bruge din uge på.

Bryan Ferry

Torsdag den 20. juni kommer verdensstjernen til Vejle Musikteater, hvor han giver sin eneste danske koncert. Bryan Ferry er kendt i musikbranchen for sin bløde stemme, der i 2001 gav ham en Grammy-nominering for “Best Traditionel Pop Vocal Album” med udgivelsen “As Time Goes By”.

Læs mere her. 

Mindedag for folkedrabet i Srebrenica

Den 22. juni mindes vi Srebrenica-massakren der kostede 8000 bosniske Bosniakkere livet i juli 1995. I dag ser man massakren som et symbol det grusomme, der fandt sted i Bosnien og på serbernes overgreb mod den bosniske befolkning.

Den Samlede Kulturforening Vejle inviterer alle til et arrangement, hvor vi mindes folkedrabet i Srebrenica. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, og vice-borgmester Dan Arnløv, vil holde tale på dagen. 

Læs mere her.

Åbning af Floating Art

Igen i år åbner Floating Art til Sankt Hans. Den flydende kunstudstilling på Vejle Fjord, er efterhånden blevet en kendt begivenhed, der sidste år gik verden rundt.

På årets udstilling kan man se ni internationale kunstværker, der vil overraske og engagere de besøgende.

Floating Art 2019 har i år titlen Cry Me a River – som er inspireret af Justin Timberlakes store hit med samme navn.

Program:

Kl. 17.00 Udstillingen åbner
Kl. 17.00-18.00 Kom på en sejlende tur rundt i udstillingen. (Tilmelding nødvendig)
Kl. 18.30-19.30 Kom på en sejlende tur rundt i udstillingen. (Tilmelding nødvendig)
Kl. 20.00 Floating Art åbningstale ved museumschef Ove Sørensen og kurator Mette Woller
Kl. 20:45 Båltale
Kl. 21:00 Skt. Hans bålet tændes med fællessang

Du kan læse mere om udstillingsåbningen her.

Sankt Hans i Skyttehushaven

Søndag d. 23. juni kan du komme til Sankt Hans i Skyttehushaven i de naturlige og fine omgivelser ved Vejle Fjord. Du vil her kunne opleve Vejles største bål, båltale, levende musik og sang fra scenen, børneunderholdning, salgsboder, snobrødsbagning, grill og fyrværkeri. 

Dagens program:

Kl. 18.00: Skyttehushaven åbnes. Musikalsk underholdning ved ”Poplic Trio”
Kl. 19.15: Velkomst ved FestiVejles næstformand
Kl. 20.00: 1. udtrækning af gevinster på de nummererede programmer
Kl. 20.15: Apollokoret underholder
Kl. 20.45: Musikalsk underholdning ved ”Poplic Trio”
Kl. 21.15: Apollokoret underholder
Kl. 21.30: Bålet tændes og FestiVejle-sangen synges. Båltale ved Vejle Musikteaters direktør Toni Lee Larsen. Vi synger Midsommervisen
Kl. 22.00: 2. udtrækning af gevinster på de nummererede programmer
Kl. 22.30: Festfyrværkeri ved Fyrværkerigården

Læs mere her. 

 

 

 

Anbefalet til dig