DJ Krebs står for Elektroniske Vejle: ”Man kan altid drømme om, at det bliver større end det er nu.”

I Byen
Foto: Lars Krebs
Lars Krebs, som i DJ-kredse går under navnet DJ Krebs, har overtaget styringen hos Elektroniske Vejle. I slutningen af august afholder han et kæmpe DJ-event som opvarmning for Rock i Byparken.

Lige nu læser andre også

Snart kan du komme til gratis DJ-fest i Mariaparken, når Elektroniske Vejle kigger forbi med syv DJs.

Fem år på bagen

Elektroniske Vejle er et elektronisk event, der har eksisteret i fem år nu. Der er fokus på Deep House og Chill. Folk skal kunne slappe af til eventen og sidde og nyde en flaske vin. Så meningen er, at det hele skal være meget casual.

Lars Krebs har været med fra starten. Han begyndte med at spille til arrangementerne, men har nu overtaget styringen efter Preben Steen Nielsen og Morten Elsborg trådte ud af det.

”For et års tiden siden, så hoppede Morten og Preben, som var dem der stod for det før, ud af foreningen. De ville gerne have en pause, og havde ikke tid til det mere. Så endte det med, at det var mig der kom til at arrangere tingene,” fortæller Lars.

Syv lokale DJs

Til arrangementet kommer der ud over Lars Krebs – der også går under navnet DJ Krebs, seks andre DJs. Alle er fra lokalområdet. De forskellige DJs du kom opleve er:

Vejby / Sebastian  Vejby    

Jardes, / Jakob Snogdal

Elsborg / Morten Elsborg

Kristian Uth

Alexandra M /  Alexandra Molchanova  

DJ Simonsen / Mike Simonsen

Kan leve af jobbet som DJ

Lars Krebs er født i Billund og flyttede sidenhed til Sjælland. De sidste 15 år har han holdt sig til Vejle, hvor han i dag bor.
 

”Min baggrund er, at jeg er DJ, og jeg elsker at komme ud med den elektroniske musik og spille den. Jeg er nu blevet kastet ud i tingene fordi de andre hoppede fra,” fortæller Lars.
 

Lars har spillet de sidste 10-12 år som professionel DJ både på landets klubber og diskoteker. Han lever af det i dag, og har ikke et job ved siden af. Det har han gjort de sidste tre år.
 

Lars er egentligt uddannet kontorassistent, og så har han gennemført en del af pædagoguddannelsen. Det var dog først da Lars valgte, at droppe ud fra uddannelsen, at han fik mod på at starte fuld tid som DJ:
 

”Jeg startede på fuld tid som DJ, fordi jeg droppede ud af pædagoguddannelsen, så skulle jeg jo have noget at leve af. DJ det kunne jeg, og det er det, som jeg synes er sjovt. Det er derfor, at jeg vil leve af at være DJ," fortæller Lars.

Foto: Lars Krebs

Så Lars Krebs eller DJ Krebs må siges at leve sin drøm:

”Man kan altid drømme om, at Elektroniske Vejle bliver større end det er lige nu. Det kunne jeg godt ønske.”

Opvarmning for Rock i Byparken

Arrangementet er varm op til Rock i Byparken. De syv DJs går på klokken 13.00 til klokken 20.00.

Til alle arrangementer har der været et fint besøgstal og Lars forventer mellem 200-300 besøgende til det kommende event.

Du kan følge Elektroniske Vejle på Facebook her.

Eller du kan også læse mere om eventen her. 

Hvis du vil have en smagsprøve på DJ Krebs, kan du opleve ham til Vejle Fjord Festival både lørdag og søndag i næste weekend. Læs mere her. 

 

Anbefalet til dig