Foreningen er dog ikke på jagt efter penge, men derimod det affald, der er blevet tilovers derhjemme. De opfordrer alle, der har tid og lyst til at hjælpe med at holde naturområderne rene for affald, til at deltage i arrangementerne, der både finder sted i de større byer og mindre bysamfund. Foreningen garanterer, at der er affald nok til alle og det er ikke småting, der bliver smidt i den danske natur.
Dansk Naturfredningsforening Horsens samler især ind ved Hesteskoven og ved Torsted Vest. Men der indsamles stort set overalt i kommunen, idet rigtig mange mindre bysamfund i kommunen arrangerer lokale indsamlinger.
I Horsens by er der som udgangspunkt to mødesteder, nemlig 1. på hjørnet af Sverigesvej/Fuglevangsvej, og 2. Husodde Strand ved p-pladsen ved Husodde Camping. Der serveres forfriskninger i forbindelse med indsamlingen.