Det gik vist under radaren hos de fleste i Odense, at der blev oprettet en helt ny højskole i byen i januar i år. Siden har flere og flere fået øjnene op for denne nyskabelse, der ikke fysisk gør meget væsen af sig i bybilledet. Har man ikke blikket løftet, kan man gå gennem Kongensgade uden at opdage byens nye kulturinstitution. Byens Højskole ligger på første sal i det, der tidligere hed Fyens Forsamlingshus – navnet står stadig på bygningen. Går man ind ad hoveddørene, ser man en bred – næsten grandios – trappe, der vidner om en fortid, hvor mange odenseanere kom i bygningen, der tidligere var Fyns største samlingssted. Nu er her flere lejemål.
En beskeden skiltning viser op ad trappen til Byens Højskole, hvor der denne formiddag kun er få personer. I luften hænger en svag duft fra fællesspisningen fra aftenen i forvejen. Træder man ind i salene, knirker de gamle parketgulve som et ekko af liv fra mange år med fester og forsamlinger her midt i byen.
Optændt højskolemand med en klar idé
I spidsen for Byens Højskole står forstanderen, Claus Brandstrup, der med glød viser rundt i lokalerne og fortæller om højskolen.
Claus Brandstrup har tydeligt Byens Højskole langt under huden, hvilket ikke er så mærkeligt, da han selv er højskolens ophavsmand.
I efteråret 2017 besluttede Claus Brandstrup, at han ikke længere ville være leder i det offentlige. Claus Brandstrup har en pionerånd og en iværksættertrang, som han ikke kunne udleve i sit job, og derfor stoppede han.
Derefter skulle han kun bruge kort tidsbetænkningstid til at beslutte, at nu var tiden inde for at udleve drømmen om at være herre i eget hus og gå forrest med noget, der skaber værdi for mange. Claus Brandstrup omtaler sig selv som social iværksætter, og han er blandt andet rundet af et ophold på den tidligere Kolding Højskole, så et højskoleprojekt lå lige for. Ikke mindst fordi at Claus Brandstrup tror på foreningstanken om at løfte i fællesskab. Det nye tiltag skulle ikke bare være Claus’ projekt, men et projekt båret af en forening.
Overraskende god start
Højskoleforstander Claus Brandstrup.
Afsættet til at oprette en højskole tog Claus Brandstrup ved at inddrage nogle bekendte, som han vidste holdningsmæssigt ikke lå langt fra ham. De var heldigvis med på idéen om at lave en højskoleforening. Den 18. januar 2018 kunne man så holde stiftende generalforsamling. Herefter gik der tid med indledende skrivearbejde, inden man officielt d. 4. april kunne slå dørene op for den først aktivitet.
Første arrangement for Byens Højskole var en sangaften. Da højskolen ikke havde egne lokaler i starten, aftalte man at være på en café i Pantheonsgade med sangaften hver tirsdag aften.
Dagen før første sangaften ringede bestyrelsens formand til Claus Brandstrup og sagde, hvis der nu ikke kom ret mange i morgen, så syntes han, at de blot skulle have sangaften hver anden tirsdag fremadrettet. Claus Brandstrup holdt fast i, at de skulle holde sangaften hver tirsdag, men hans egne forventninger var heller ikke store. I sin vildeste fantasi havde Claus Brandstrup forestillet sig, at der måske ville komme 20, men der kom 35. Få tirsdage senere var der så mange, at caféen bad Byens Højskole om at finde andre lokaler.
Efter at have afviklet aktiviteter flere steder i byen, flyttede Byens Højskole 1. aug. 2018 i egne lokaler i Kongensgade.
Ikke kun et forsamlingshus
Claus Brandstrup forklarer tålmodigt, hvorfor Byens Højskole er en rigtig højskole til trods for, at højskolen ikke er med på oversigten over ”Alle danske højskoler” på højskolernes hjemmeside som tilhører Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Byens Højskole er tilknyttet Dansk Oplysnings Forbund, der ønsker at udbrede folkeoplysning på et frit og neutralt grundlag - uafhængigt af partipolitik.
Modsat mange traditionelle højskoler har Byens Højskole ikke kursister til at bo på højskolen.
”At vi er en rigtig højskole, ses af det vi gør,” fastslår Claus Brandstrup. ”Vi laver folkeoplysning og laver møder mellem mennesker. Vi er ikke kun en aftenskole; vi er ikke kun et forsamlingshus; vi er ikke kun en daghøjskole; vi er ikke kun en frivillig forening – vi er summen af det hele.”
Grundtvig er ikke indskrevet i vedtægterne, men arven efter Grundtvig fornægtes ikke i Byens Højskole, der har højskolesang, folkeligt fællesskab og livsoplysning for alle.
Bæredygtighed i højsædet
Byens Højskole ønsker at arbejde socialøkonomisk, bæredygtigt og bidrage til opfyldelse af FN’s verdensmål. Det sker gennem folkeoplysende kurser, samt kulturelle og debatskabende aktiviteter, der er åbne for alle.
I dette efterår tilbyder højskolen for eksempel kursus i skrivning, madlavning, syning, visuel historiefortælling og mobiltelefonfilm. De åbne fællesskabende aktiviteter er blandt andet de førnævnte sangaftner. Hertil kommer månedlige morgensamlinger med morgenmad og kulturelle indslag, højskoleeftermiddage, Samtalesaloner, Strikke-hækle-café med flere.
Et kig på Byens Højskoles virke viser, at mad ofte spiller en rolle. Bæredygtig mad og livsglæde er da også skrevet ind i højskolens vedtægter, og det er vist også en spiseske, man kan finde i højskolens logo.
Der var nybagte småkager i køkkenet, da Odense24 blev vist rundt.
På Byens Højskole handler det ikke blot om at modtage som kursusdeltager eller gæst til et arrangement – det handler i høj grad også om aktiv deltagelse. Højskolen har allerede en række frivillige, der hjælper til, og deres indsats er afgørende for højskolens drift. Ydermere er Byens Højskole helt åben for udefrakommende aktører, der kan byde ind forskellige bidrag, som ligger inden for rammerne udstukket i vedtægterne.
Den nærmeste fremtid ser lys ud
”Vi har ramt en aktuel dagsorden om bæredygtighed og socialøkonomi,” siger Claus Brandstrup.
Han mener ikke, at Byens Højskole i 2018 blot rammer smalle befolkningsgrupper som for eksempel ”speltmødre”, men for blot fem år siden, ville højskolen ikke have appelleret ligeså folkeligt bredt. FN’s verdensmål har ændret på mange menneskers opfattelse. Nu handler det ikke blot om mig og mig, men det handler om at passe på vores klode og gøre den til et bedre sted at være.
Som eksempel på, hvor bredt Byens Højskole rammer, nævner Claus Brandstrup de føromtalte sangaftener, hvor aldersspredningen er stor. Her kommer mange unge, som på efterskoler har oplevet værdien af at synge sammen. Vi ser ældre mennesker, der er opdraget med Højskolesangbogen – og ser alle aldre derimellem.
Udviklingen for Byens Højskole har været utrolig. I januar var der kun et par håndfulde, der kendte til højskolen, og nu har foreningen 275 medlemmer. Også antallet af deltagere i arrangementerne er stigende. Claus Brandstrup er overbevist om, at den positive vækst vil fortsætte næste år.
Claus Brandstrup er dog ikke en forstander, der er klar til at hvile på laurbærrene. Han har været oppe på bjerget og set visionen for Byens Højskole. Noget af det, som han kunne tænke sig at arbejde på fremadrettet, er at få flere aktiviteter på højskolen i dagtimerne. Det kunne være noget for byens seniorer, men det kunne også være at optage kursister af alle aldre på længere daghøjskolekurser.
Claus Brandstrup har også overvejelser om at tilbyde højskoleweekender fra onsdag eftermiddag til søndag eftermiddag. Kursisterne skulle bo ude i byen, men mødes, spise og synge sammen på højskolen. Indholdet kunne blandt andet være sammen at gå på opdagelse i de kulturelle tilbud ude i byen.
Foruden kursister har Claus Brandstrup også en tanke om kunne gøre noget for unge, der måske ikke har et positivt indhold i deres hverdag. De kunne være tilknyttet højskolen, hvor de kunne lære meget og sikkert uvilkårligt ville få et positivt netværk med højskolens brugere.
Overtegnede forlader den urbane højskole midt i byen med et klart indtryk af, at Byens Højskole er bæredygtig. Det ser ud til, at kimen, som Claus Brandstrup såede i Odense i begyndelsen af året, har livskraft og potentiale til at vokse sig rigtig stor og til glæde for mange odenseanere.
Læs også
