Nyheder24.dk
Forside Indland Amanda ventede på en pakke fra PostNord: Så fik hun...

Amanda ventede på en pakke fra PostNord: Så fik hun et billede, der fik hende til at spærre øjnene op

PostNord
alexfan32 / Shutterstock.com

Da hun modtog billedet, vidste hun straks, at noget var helt galt

Vi er nok flere der har prøvet at sidde hjemme og vente på vores pakke fra PostNord, blot for senere at få beskeden om, at ingen var truffet hjemme.

For én dansk familie tog den situation dog en helt absurd drejning.

En 39-årig kunde oplevede, at PostNord sendte et billede som dokumentation for et leveringsforsøg. Problemet var bare, at billedet ikke viste nutiden, men fortiden, fortæller Ekstra Bladet.

Et billede fra 2010

Som “bevis” modtog kunden et foto af opgangen. Ved første øjekast lignede det en almindelig dokumentation, men ved nærmere kig stod det klart, at noget var helt galt.

Billedet viste nemlig en facade, der ikke længere eksisterer i samme form.

En hurtig søgning afslørede, at billedet stammer fra Google Street View og var over 15 år gammelt.

Samtidig sad hele familien hjemme i lejligheden uden at have hørt hverken bank eller ringeklokke.

Frustrationerne vokser

Oplevelsen er langt fra en enlig svale. Kunden fortæller, at det er sket gentagne gange, at der bliver meldt om forgæves levering, selvom der er nogen hjemme.

Det har nu fået konsekvenser. Familien forsøger aktivt at undgå webshops, der kun tilbyder PostNord som leveringsmulighed.

PostNord erkender fejl

Hos PostNord erkender man, at noget er gået galt i den konkrete sag.

“Vi beklager meget den oplevelse, Amanda har haft. Vi tager billeder for at skabe tryghed for vores kunder og for at kunne dokumentere leveringen. I det konkrete tilfælde er vores retningslinjer ikke blevet fulgt, og det følger vi naturligvis op på, så Amanda fremover kan forvente at få leveret sine pakker korrekt med PostNord.”

Sagen rejser spørgsmål om, hvordan dokumentation for leveringer håndteres, og om kunderne kan stole på de beskeder, der tikker ind.

For mange er det en velkendt irritation. Men denne gang tog det en uventet drejning.

Ads by MGDK