Nyheder24.dk
Forside Indland Elly købte et hus i god tro: Så gik dyr...

Elly købte et hus i god tro: Så gik dyr sandhed op for hende

shovel, dirt, soil, dig, grave, spade, grep, jord
Shutterstock

I jorden ventede en træls overraskelse

Lige nu læser andre

Det lignede et helt almindeligt hus med orden i papirerne og velplejet have. Men da en ekstra kloakledning blev opdaget fik Elly Thomsen fra Hobro en regning på 27.000 kroner.

Hun havde fået at vide, at der var separatkloakering. Alligevel viste det sig, at regnvandet blev ledt sammen med spildevandet, stik imod lovgivningen.

Mange husejere risikerer samme skæbne

Ifølge brancheorganisationen Danske Kloakmestre er Ellys historie langt fra enestående, fortælle DR. Deres formand, Verner H. Kristiansen, forklarer, at lignende fejl rammer husejere over hele landet.

“Der er rigtig mange, som står med håret i postkassen, fordi de har købt et hus, hvor de regner med, at der er separeret,” siger han.

Kravet om separatkloakering gælder, hvis kommunen har ført separate rør frem til grunden.

Læs også

I praksis betyder det, at fejl eller mangler i systemet kan koste husejeren titusindvis af kroner, og regningen rammer særligt førstegangskøbere hårdt.

Ifølge Danske Kloakmestre kan udgiften i nogle tilfælde løbe helt op på 100.000 kroner.

Kommuner presses til handling

Organisationen har nu sendt en advarsel til landets kommuner med opfordring til skærpet kontrol.

Også Kommunernes Landsforening anerkender problemet og er åben for en løsning. Alligevel lægges ansvaret i sidste ende hos de autoriserede kloakmestre.

Elly håber, at hendes oplevelse kan føre til ændringer. Hun mener, at kloakforhold bør tjekkes på linje med el- og tilstandsrapporter, når et hus bliver handlet.

Læs også

Ads by MGDK