Og de er langt fra de eneste
Lige nu læser andre
Sne og frost har for alvor fået danskerne til at hamstre.
Flere butikker i hovedstadsområdet melder nu udsolgt af vejsalt, og det kan give problemer for boligejere, der har pligt til at rydde og salte foran deres ejendom.
En rundtur på en række byggemarkeders og supermarkeders hjemmesider viser, at hylderne mange steder er tømt.
Hos Bauhaus er vejsalt udsolgt i samtlige varehuse i hovedstadsområdet, og der er ingen melding om, hvornår nye forsyninger rammer butikkerne.
Også hos Jem og fix er situationen presset.
Læs også
Her er varen væk i mange butikker, men kan fortsat findes i blandt andet Hillerød, Kokkedal, Helsinge, Frederiksværk, Gilleleje og Skibby.
Leveringstidspunktet er dog uvist.
Det skriver TV 2 Kosmopol.
Flere melder udsolgt
Harald Nyborg melder ligeledes om tomme lagre flere steder.
Her kan kunder dog stadig finde vejsalt i Frederiksværk, Haslev, Herlev, Hørsholm, Ishøj og Tårnby.
Læs også
Ifølge kædens hjemmeside forventes ny levering den 18. februar.
Hos Silvan er situationen næsten den samme. Kun i Valby og Græsted er varen på lager, mens resten af butikkerne melder udsolgt.
XL Byg har fortsat salt på lager på Sjælland, men i flere butikker er det kun muligt at bestille via click og collect.
Det gælder blandt andet i Lyngby, Farum, Hørsholm, Ølstykke, Fredensborg og Kvistgård.
Kræver en køretur
Der er dog stadig muligheder for dem, der er villige til at køre efter det.
Læs også
Fog har vejsalt i størstedelen af deres sjællandske butikker, herunder Farum, Fredensborg, Hørsholm, Kvistgård og Lyngby.
I dagligvarehandlen ser det også en smule bedre ud.
Føtex har vejsalt flere steder i København, og Bilka melder om lager i både Fields, Ishøj, Hundige og Hillerød.
Det kræver altså lidt planlægning og måske en ekstra køretur at sikre sig det eftertragtede salt.
Med mere sne i prognoserne kan kampen om de sidste sække hurtigt blive endnu mere intens.