Nyheder24.dk
Forside Indland Politijagt i Odense: Flere tilskadekomne efter knivopgør

Politijagt i Odense: Flere tilskadekomne efter knivopgør

Politijagt i Odense: Flere tilskadekomne efter knivopgør
Illustrationsfoto - Presse-fotos.dk

Fyns politi kraftigt til stede søndag aften.

Lige nu læser andre

Politiet rykkede søndag aften ud til et knivstikkeri i det centrale Odense, hvor flere personer kom til skade.

Ifølge Fyns Politi blev de første meldinger modtaget omkring klokken 19, hvorefter store dele af området omkring Klingenberg og Vintapperstræde blev afspærret.

”Vi har spærret nogle områder af omkring Klingenberg og Vintapperstræde og skal have det afsøgt og undersøgt,” sagde vagtchef Peter Vestergaard tidligere på aftenen.

Ingen anholdte – endnu ingen våben fundet

Politiet oplyser, at der skal være flere tilskadekomne, men ønsker ikke at gå i detaljer om antallet eller skadernes omfang.

En time efter hændelsen var der fortsat ingen anholdte, og en mulig gerningskniv var heller ikke fundet.

Ikke livstruende skader

Læs også

Ved 21-tiden meddelte vagtchef Christian Rasmussen, at politiet stadig arbejdede på stedet og søgte med hunde i området.

”Der er fortsat spærret af, og vi arbejder stadig på stedet,” fortalte vagtchefen. Han tilføjede, at ingen af de tilskadekomne har fået livstruende skader.

Politiet undersøger motivet

Efterforskningen tyder på, at der har været tale om et slagsmål, hvor en kniv blev taget i brug. Politiet arbejder nu på at fastlægge hændelsesforløbet og baggrunden for episoden.

Afspærringen i området ventes at fortsætte, mens tekniske undersøgelser står på.

Ads by MGDK