Céline Dion taler ud om liv med sjælden sygdom: Interviewet tager en uventet drejning

Af: Liva H.

|

13/06/2024

Kendte
Foto: Youtube
Foto: youtube
Se det fulde interview her.

Lige nu læser andre også

Céline Dion er kendt for sin smukke stemme, der kan fremkalde enhver følelse hos ethvert menneske. Uanset om det drejer sig om festlig stemning med gode 00'er-hits eller de helt dybe og svære følelser med sange som "Loved me back to live" og "My heart will go on," der desuden er soundtrack til den oscarnominerede film Titanic.

Men bag det smukke ydre og den smukke stemme gemmer der sig også mange års kamp.

Det løfter hun sløret for i et nyligt udgivet og helt unikt interview.

Det skriver B.T.

Céline Dion har gennemgået en række udfordrende år, hvor hun har været nødt til at aflyse flere koncerter på grund af en sjælden, kronisk lidelse kendt som 'Stiff Person Syndrome'.

Beslutningen om, hvor åben hun skulle være over for offentligheden omkring sin sygdom, har ikke været let. På den ene side ønskede hun ikke at bekymre sine fans ved at dele detaljer om sin lidelse, og på den anden side ville hun undgå at skuffe dem ved at aflyse koncerter uden forklaring.

Efter at have kæmpet med denne indre konflikt, besluttede Céline til sidst, at hun ikke længere kunne bære byrden af at skjule sandheden. Hun valgte derfor at være åben og ærlig og lagde kortene på bordet.

Læs mere om det her:

I et længe ventet interview med tv-stationen NBC News Today show åbner Céline Dion nu op for offentligheden om sit liv med sygdom. Det er det første omfattende interview, hun har givet, siden hun afslørede sin diagnose af den sjældne neurologiske sygdom tilbage i 2022.

Sygdommen, som påvirker bevægelsesevnen i musklerne, har blandt andet forårsaget krampeanfald, så voldsomme at hun har følt, hun var ved at blive kvalt, og at hun hverken har kunnet spise eller tale i flere timer. Céline beskriver desuden, at anfaldene har været så heftige, at hun har brækket ribben.

"Det startede her," fortæller sangerinden i interviewet, mens hun peger på sin hals. Hun troede først, at hun oplevede lavt blodsukker, men symptomerne udviklede sig så til noget, der kunne forveksles med hjerteanfald eller blodprop.

I flere år har sangerinden derfor taget lægemidlet 'Valium' for at mindske symptomerne og holde sygdommen i skak, så hun stadig kunne optræde.

Under corona-restriktionerne i pandemien, hvor hun måtte aflyse koncerter, stoppede hun dog med medicinen, da der ikke var behov for det symptomdæmpende middel og fokuseret på sig selv og sin sygdom.

Men i Interviewet 'breaker' hun noget yderst uventet...

Céline kommer uventet afsløring

Hun lover nemlig, at hun vil vende tilbage til scenen igen.

Det er en betydelig ny melding, efter hun tidligere har meddelt, at hun ikke kunne afholde koncerter, på ubestemt tid, grundet sygdom.

"Jeg kommer tilbage til scenen – om jeg så skal kravle. Selv hvis jeg skal tale med mine hænder. Jeg vil, jeg vil," udtaler Céline Dion.

Det var journalisten Hoda Kotb, der stod for at interviewe Céline Dion, og hun fortalte efterfølgende, at sangerinden røbede, at der altså var en konkret dato for hendes comeback. Ifølge Hoda ønskede Céline at afsløre datoen, men hendes manager synes det det skulle forblive ukendt. Derfor er det endnu ikke offentligt kendt, hvornår præcis Céline Dion igen kan opleves live.

Du kan se hele interviewet nedenfor:

Anbefalet til dig