Nyheder24.dk
Forside Kendte Efter nye afsløringer om Mette-Marit og Epstein: Nu indkaldes der...

Efter nye afsløringer om Mette-Marit og Epstein: Nu indkaldes der til pressemøde

Mette Marit
Gints Ivuskans / Shutterstock.com

Nu skal der gives svar

Lige nu læser andre

Sikkerheden omkring kongehuse og toppolitikere er normalt omgærdet af diskretion.

Alligevel er fokus i dag rettet direkte mod Norges svar på PET, efter at sagen om kronprinsesse Mette-Marits forbindelse til Jeffrey Epstein har udløst omfattende debat og kritik.

Den norske sikkerhedstjeneste PST har derfor indkaldt til pressemøde tirsdag eftermiddag.

Her vil ledelsen redegøre for, hvordan beskyttelsen af medlemmer af kongefamilien og højtstående embedsfolk håndteres, både fremover og set i lyset af afsløringerne om kronprinsessens ophold hos Epstein i 2013.

Besøget fandt sted i Palm Beach, hvor Mette-Marit boede i Epsteins hus under sit ophold i USA.

Læs også

På det tidspunkt var Epstein allerede en kontroversiel skikkelse i visse kredse, men hans senere domme og forbrydelser var endnu ikke offentligt kendt.

Alligevel har sagen rejst spørgsmål om, hvorvidt PST havde tilstrækkelig viden og reagerede korrekt.

Det skriver Ekstra Bladet.

Pres på sikkerhedstjenesten vokser

PST-chef Beate Gangås stiller op sammen med Hanne Finanger, der leder afdelingen for beskyttelse af embedsmænd.

Pressemødet kommer efter dage med kritik fra både eksperter og tidligere embedsfolk, som undrer sig over, om der var tale om en sikkerhedsbrist.

Læs også

Kåre Aas, der var Norges ambassadør i USA under besøget, har åbent sat spørgsmålstegn ved forløbet. Han har blandt andet udtalt:

“Når kronprinsessen rejser, medbringer hun personel fra Politiets Sikkerhedstjeneste. De kender hele hendes program, og de ved også, hvem hun skal møde. Så synes jeg, at man inden for politiets rækker burde have tænkt på at tjekke nærmere, hvem hun egentlig skulle møde.”

Også en pensioneret statsanklager har blandet sig i debatten og efterlyser klarhed over, om PST indsamlede oplysninger om Epstein forud for rejsen, eller om eventuelle advarsler aldrig blev fulgt.

Sagen får politiske og personlige konsekvenser

Mette-Marit har allerede undskyldt for sin relation til Epstein, som først blev bredt kendt efter offentliggørelsen af omfattende dokumenter i sagen.

Afsløringerne har ført til kraftige reaktioner i Norge og internationalt, hvor flere samarbejdspartnere har taget afstand og sat aftaler på pause.

Læs også

Med pressemødet forsøger PST nu at genvinde tilliden og svare på de mange ubesvarede spørgsmål.

Ads by MGDK