Kunstneren bag et nyt portræt af Kate Middleton, prinsessen af Wales, bryder nu tavsheden.
Hendes portræt blev nemlig mødt med stor kritik kort efter udgivelsen og blev beskrevet som "rædselsfuldt".
Det skriver Mirror
Portrættet var netop blevet offentliggjort, da det mødte omfattende kritik online. Mange royale fans kunne ikke genkende ligheden mellem figuren på billedet og Kate.
Da den britisk-zambiske kunstner, Hannah Uzor, blev spurgt ind til kritikken af hendes værk, fortalte hun, at hun faktisk slet ikke var klar over den debat, portrættet havde udløst, men at "Det er en fantastisk historie - og de (red. kritikerne) kan gøre, hvad de vil."
Hun forklarer, at Kate ikke selv har stået model til portrættet, men at hun i stedet har gennemgået mere end 189.000 billeder af Kate fra et billedarkiv.
Dette har givet kunstneren en anderledes mulighed for at lege med symbolikken. Derfor har hun malet Kate på en grøn/blå baggrund, som symboliserer Kates øjenfarve og skal give følelsen af at være i en have og i vandet. Prinsessen har nemlig en stor kærlighed til at finde ro i sig selv og i sine omgivelser. Derudover har kunstneren valgt ikke at fokusere på den kræftsygdom, hun behandles for, men på den værdighed, elegance og ynde, hun udstråler.
Hannah tilføjede, at hun kun havde haft tre uger til at færdiggøre bestillingsarbejdet for magasinets juliudgave.
Kunstneren er dog stolt af sit arbejde, da målet med hendes kunst netop er at udfordre tilgange og antagelser.
Ikke første portræt af royale
For Hannah Uzor er det ikke første gang, hun maler royale.
I 2020 blev hun rost for sin skildring af den tidligere afrikanske slaveprinsesse, Sarah Forbes Bonetta, der senere blev dronning Victorias gudbarn.
Billede: Hannah Uzor/Tatler/PA