Alberte Clausen
Landsholdshelten afslører sit livs største kamp uden bolden i hånden.
Det er ikke medaljerne, der står klarest i hukommelsen hos Rasmus Lauge.
Det er synet af en lille pige på blot 700 gram, der kæmpede for livet i en kuvøse.
For den 34-årige håndboldprofil blev februar vendepunktet, hvor drømmen om en tredje familieforøgelse forvandledes til hans livs største krise.
En kamp udenfor banen
Da datteren Anna kom til verden fire måneder for tidligt, blev alt sat på pause.
Hun blev født efter akut kejsersnit, og de første måneder af sit liv tilbragte hun i respirator, omgivet af maskiner, alarmer og læger.
For Rasmus Lauge og hustruen Sabrina Jepsen begyndte et mareridt i slowmotion, skriver Jyllands-posten.
Han beskriver selv følelsen som at stå på et tog, der kører 300 km/t, uden at vide, hvor – eller hvornår – det stopper.
Anna fik ni blodtransfusioner, flere hjernescanninger og en operation.
Og hele familien levede i undtagelsestilstand, mens dagligdagen med to større børn måtte hænge sammen med hjælp fra venner og bedsteforældre.
At finde styrke i de små sejre
Midt i frygt og magtesløshed blev de små øjeblikke livliner. Når Anna for første gang åbnede øjnene, når hun kunne få rigtigt tøj på, eller når hendes puls stabiliserede sig for en stund.
Sabrina delte brudstykker af kampen på Instagram, selvom det var sårbart. Hun fortæller, at stoltheden over Anna og det, familien overlevede, fyldte mere end frygten for at blotte sig.
Også Rasmus Lauge blev ramt af den enorme opbakning udefra. Fra blomsterhilsner til beskeder fra fremmede – ja, selv fanklubber fra modstandere sendte kærlige ord.
I dag er Anna seks måneder gammel. Hun får stadig hjælp til vejrtrækningen, men hun er hjemme.
For Lauge er pointen enkel: Håndbolden må vente – familien kommer først. Og de små sejre skal altid fejres.
