I går kom det frem, at Janni og Karsten Ree skal skilles. Hvem af dem der har bedt om skilsmissen kan de dog ikke blive enige om. Janni hævder at hun den 9. juli gav Karsten et brev, hvor hun bad om skilsmisse og om ‘at blive sat fri’.
Karsten hævder at det er ham, som har bedt Janni om skilsmisse.
Uanset hvad, så kan man da roligt sige, at Janni i den grad er blevet sat fri. Karsten har nemlig låst hende ude af Vedbæklund, som har været hendes hjem de seneste mange år.
Det fortæller hun til Ekstra Bladet.
Ifølge Janni har Karsten altid lovet hende, at hun aldrig ville stå på gaden og derfor gik Janni med til at fraskrive sin andel af mangemilliardærens arv. Da hun stolede blindt på, at hun ikke ville komme til at stå uden tag over hovedet.
Men nu er virkeligheden dog ifølge Forsidefruen en helt anden.
“Det er vildt. I 11 år har jeg været sammen med en, jeg troede, jeg kendte. Men jeg kender ham åbenbart ikke. Jeg har fraskrevet mig alt, hvad angår arv. Der er indgået en ægtepagt, hvor jeg også har fraskrevet mig alt, men Karsten har altid lovet mig, at jeg ikke ville stå på gaden. At jeg ikke ville stå ringere, hvis vi brød med hinanden, end da jeg flyttede ind. Dengang havde jeg hus og bil. Nu har jeg intet,” fortæller hun til bladet.
Hun fortæller også, at hun og hendes to hunde i øjeblikket bor hos Jannis veninde. Hun har ikke adgang til Vedbæklund, men har stadig mange ejendele i huset. Hun er dog blevet lovet, at hun får udleveret en nøgle, når hun skal hente sine ting.
Ekstra Bladet har været i kontakt med den kommuniktationsansvarlige i Ree-koncernen, som taler for Karsten Ree. Han meddeler, at de ikke ønsker at kommentere yderligere på sagen, da det er privat og ikke ønskes diskuteret i medierne.
Inden denne udmelding dramatiske udvikling, har der dog været problemer i forholdet mellem Karsten og Janni.
Parret fandt sammen i 2013 og blev gift i 2015, men tidligere i år blev Janni beskyldt for at have været utro mod Karsten. Dette kommenterede hun selv i et opslag på Instagram, hvor hun understregede, at rygterne intet havde på sig.
Det kan du se i opslaget herunder: