Janni forsøgte at holde lav profil om skilsmisse: Overrasket over medieopmærksomheden

Af: Liva H.

|

26/08/2024

Kendte
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Efter knap 10 år skal Janni og Karsten Ree skilles og det er ikke gået stille for sig.

Lige nu læser andre også

En skilsmisse kan enten forløbe stille og roligt eller udvikle sig til noget mere dramatisk. Desværre er det sidstnævnte langt mere kendt, og dét kan Janni Ree i hvert fald skrive under på. Hendes skilsmisse med Karsten har nemlig været mere dramatisk, end hun havde forventet og håbet på.

Skilt efter knap 10 år

For nylig offentliggjorde Janni Ree, at hun skulle skilles fra Karsten Ree. Dog var Karsten ikke helt enig i, hvem der egentlig havde begæret skilsmissen, og dette startede et offentligt mundhuggeri.

Da SE og HØR mødte Janni i Schweiz for at få lidt afstand til situationen, udtrykte hun sin overraskelse over den enorme opmærksomhed, skilsmissen har fået. Hun var godt klar over, at en skilsmisse fra den 79-årige rigmand ville skabe opmærksomhed, men hun er meget overrasket over, hvor voldsomt det hele er blevet.

"Jeg havde ikke ligefrem set, at min skilsmisse ville blive blæst så stort op. Alt er kaos," siger Janni og fortsætter: "Det bliver vildere og vildere, og jeg tænker, at nu kan det snart ikke blive vildere. Men det gør det jo. Det bliver vildere."

For nylig kom det også frem, at Karsten Ree havde fået flyttet hendes ting til et "ukendt sted," og derfor må Janni, som ellers nød hverdagen i Schweiz, vende hjem for at finde alle sine ejendele. Det kan nemlig blive noget af en udfordring, for ifølge Janni taler parret slet ikke sammen længere, og hun beskriver deres forhold som "ikke-eksisterende" og som et "clean cut." Selvom det ifølge hende var hendes beslutning at blive skilt, er det stadig hårdt ikke at have nogen form for kontakt, når man har været sammen med en anden i så mange år.

Ægtepagt

Et andet emne, der også er blevet rødglødende i Janni og Karsten Rees forliste ægteskab, er spørgsmålet om 'arv' og ægtepagt. Da de blev gift, blev Janni gjort ægtepagt, men hun var dog blevet lovet en række ting. Disse løfter har nu ført til endnu en tvist i det allerede komplicerede skilsmisseopgør. For hvad har hun krav på? Nu hvor der ikke er tale om dødsfald men om skilsmisse, er de ord om at hun skulle være sikret, hvis hun endte alene, nemlig anderledes. Hun har nemlig accepteret en ægtepagt hvor Karsten har fuldmagt og nu står hunuden tag over hovedet og med 'ingen penge på kontoen'.

Læs mere om Janni og Karsten nedenfor:

Anbefalet til dig