Karakteren bag professor McGonagall var lige så vis som på film: Hør hendes modige ord om døden

Mange af os kender hende som den stærke, kløgtige Professor McGonagall fra Harry Potter eller den formelle, men hjertevarme Dowager Countess fra Downton Abbey. Men bag scenen og de ikoniske roller kæmpede skuespilslegenden Dame Maggie Smith mod alvorlige helbredsproblemer, som hun modigt delte med offentligheden.

Maggie Smith, der opnåede international berømmelse og betragtes som en af Storbritanniens største nationale skatte, har haft en karriere, som få kan matche. Men med tiden begyndte sygdomme at tage deres told på hendes ellers sprudlende liv.

Selvom hun fortsatte med at levere præstationer, der tryllebandt publikum, måtte Maggie Smith kæmpe med alvorlige sundhedsudfordringer, der påvirkede hendes privatliv.

I en alder af 74 blev hun diagnosticeret med brystkræft, og hun har været åben omkring, hvor udfordrende behandlingen var. Hun beskrev kemoterapi som en “rædselsfuld” oplevelse, der fik hende til at føle sig langt værre end selve sygdommen.

“Jeg plejede at tage til behandling alene, og næsten alle andre var sammen med nogen,” huskede hun. “Jeg kunne ikke forestille mig, hvorfor man ville have nogen til at sidde i sådan et rum.”

Midt i sin kræftbehandling fortsatte Maggie Smith med at arbejde. Under optagelserne til Harry Potter og Halvblodsprinsen havde hun stadig kræftbehandlinger og jokede om, at det var nemt at få parykken til at passe, da hun “så ud som et kogt æg.”

Men det var ikke kun kræft, som Maggie måtte kæmpe med. Allerede som 33-årig blev hun diagnosticeret med Graves’ sygdom, en autoimmun lidelse, der kan medføre alvorlige komplikationer som hjertesvigt. Denne sygdom førte til hævede og irriterede øjne, hvilket ifølge Maggie gav hende et skræmmende udseende. Behandlingen krævede både strålebehandling og operation, og hun måtte trække sig tilbage fra offentligheden i et år for at komme sig.

Disse oplevelser ændrede hendes syn på livet og døden. I et interview i 2009 reflekterede hun over sin alder og sagde:

“Jeg var lettet over at være den alder, jeg var, for på det tidspunkt føles det som om, det hele er slut alligevel.” Maggie Smiths ord viste, at hun havde accepteret sin død, og at hun ofte havde det så skidt under sin behandling, at tanken om døden ikke virkede så skræmmende længere.