Katinka afviser blankt: "Jeg kan godt være både bramfri og hård i munden, men"

Af: Liva H.

|

21/06/2024

Kendte
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Katinka kommer med modsvar på anklager.

Lige nu læser andre også

DR-dokumentaren 'Sexisme i musikbranchen' fik konsekvenser for blandt andre Martin Brygmann og Claes Antonsen, der begge endte med at trække sig fra musikbranchen, efter at flere kvinder stod frem og fortalte om deres oplevelser med krænkende adfærd.

I dokumentarens andet afsnit kunne man se og høre Katinka fortælle om sin ubehagelige oplevelse med Claes Antonsen.

Men sidenhen er det kommet frem, at det angiveligt skulle have været hende selv, der havde en stor andel i den vulgære stemning.

Det fortæller Henrik Qvortrup i B.T.s mediepodcast Q&CO.

Ifølge ham at det var Katinka nemlig selv, der indledte den lumre stemning med fortællinger om sit eget sexliv.

Det er Katinka dog absolut ikke enig i, at hun selv skulle have bidraget til eller direkte været skyld i, at samtalerne udviklede sig, som de gjorde.

Det skriver B.T.

Ifølge Henrik Qvortrup var det sangerinden selv, der gennem sin egen fortælling om sit sexliv indledte samtalen, hvorefter Claes Antonsen fortalte en historie om en prostitueret og en medister, som Katinka i dokumentaren beskriver gjorde hende utilpas.

Katinka genkender dog ikke denne fremstilling af historien og skriver på sin Instagram:

"Jeg kan godt være både bramfri og hård i munden, men jeg kommer ikke ind i et rum og anlægger en tone, der er sexistisk. Det har jeg aldrig gjort. Jeg har ikke sagt det, som Henrik Qvortrup påstår, og som han og B.T. nu spreder med en påstand om, at jeg selv satte tonen for sexismen,"

Se opslaget nedenfor:

Katinka forklarer yderligere, at hendes hårde tone skyldtes et forsøg på at 'fade ind' i miljøet, da det var den tone, der blev brugt under optagelserne, der var præget af arrogance og en stor aldersforskel mellem sangerinden og bandet.

Hun understreger også, at ordet 'morgenpik', som hun angiveligt skulle have sagt, aldrig er kommet ud af hendes mund af to simple årsager.

Hun skriver: "Jeg ved, at jeg ikke behøver at fortælle andet end disse to ting, for at de fleste kvinder vil forstå, at det påståede citat ikke er kommet fra mig: 1) Bandlederen omtalte mig konsekvent som 'lille skat' og 2) Jeg havde lige født tvillinger. Hold fokus! Sexismen i musikbranchen er et massivt og veldokumenteret problem."

Anbefalet til dig