Nyheder24.dk
Forside Kendte Kendt skuespiller tiltalt for flere seksuelle overgreb: Nu er der...

Kendt skuespiller tiltalt for flere seksuelle overgreb: Nu er der nyt

A close-up of a wooden gavel resting on its block, with a judge's hands blurred in the background
Shutterstock

Kendt skuespiller står foran stor retssag

Når en internationalt kendt skuespiller eller tv-profil ender som hovedperson i en alvorlig retssag, følger opmærksomheden ofte med helt ind i retssalen.

Det er nu tilfældet for den britiske komiker og skuespiller Russell Brand, der gennem årtier har været kendt fra både tv, radio og Hollywood-film.

Mandag mødte den 51-årige op ved Southwark Crown Court i London, hvor processen frem mod hans retssag om en række alvorlige seksualforbrydelser er begyndt.

Brand nægter sig skyldig i samtlige anklager, skriver BBC.

Syv anklagepunkter

Russell Brand er tiltalt for tre tilfælde af voldtægt, tre tilfælde af seksuelle overgreb og ét tilfælde af blufærdighedskrænkelse.

De påståede forhold skal ifølge anklagemyndigheden være sket mellem 1999 og 2009 i London og Bournemouth.

Sagen omfatter seks kvindelige anmeldere.

Mandag begyndte udvælgelsen af nævninge, mens selve retssagen ventes at gå i gang onsdag.

Brand ankom til retten iført gråt jakkesæt og solbriller sammen med sin hustru Laura. Fremmødet fra pressen var stort.

Nævninge fik klar besked

Under udvælgelsen blev de potentielle nævninge spurgt, om de tidligere havde set eller læst omtale af anklager mod Brand.

“Mange af jer vil have hørt om ham,” sagde dommeren, Mr Justice Bennathan.

Dommeren henviste blandt andet til tidligere medieomtale af beskyldninger om seksuel adfærd, som Brand har afvist.

Seks potentielle nævninge oplyste, at de kunne huske tidligere omtale af sagen.

Gruppen blev efterfølgende reduceret til 20 personer. Herfra skal det endelige nævningeting udvælges.

De fik samtidig besked på ikke selv at undersøge Russell Brand eller sagen på internettet.

Retssagen forventes at vare omkring seks uger.

Russell Brand blev oprindeligt kendt som standupkomiker og tv-vært, inden han fik roller i Hollywood-film som “Forgetting Sarah Marshall” og “Get Him to the Greek”.

De seneste år har han især arbejdet med podcasts og bor nu i Florida i USA.

Ads by MGDK