Kendte danskere i nyt TV-program: Uffe Holm, Sara Lygum og 34 andre krejler på livet løs

Af: Liva H.

|

05/09/2024

Kendte
Foto0: Shutterstock/ WB
Foto0: Shutterstock/ WB
Skal du se med?

Lige nu læser andre også

Uffe Holm, Torben Chris, Michéle Bellaiche, Emili Sindlev, Lasse Rimmer, Kasper Fisker, Josephine Højbjerg, Carolyne Kaddu Rasmussen og Sara Lygum er blot nogle af de i alt 36 kendte danskere der står over for en helt ny udfordring, hvor de må finde deres indre krejlere frem og kæmpe for at sælge mest muligt.

I det nye spændingsfyldte program bliver der lagt op til intens konkurrence mellem holdene, der skal dyste gennem 10 nervepirrende afsnit.

Det oplyser Warner Bros Discovery i en pressemeddelelse.

Højdepunktet bliver en stor finale, hvor de hold, der har tjent mest undervejs, skal kæmpe om den ultimative sejr. Det handler ikke kun om at have de bedste varer, men også om at kunne forhandle og overbevise køberne. Hvem har det, der skal til for at vinde det hele?

Det spørgsmål må vi vente med at få besvaret indtil der er finale.

Sælg Sælg Sælg"

Ibi Støving leder slagets gang fra havnen i Nordhavn, hvor holdene får adgang til tre farvestrålende containere fyldt med genstande i alle afskygninger. Her skal holdende på få minutter håndplukke unikke og finurlige varer, som de mener, de kan sælge videre med en god fortjeneste. Når først holdene har valgt deres genstande, sendes de afsted i hver deres varevogn. I løbet af to dage skal varerne nu sælges videre til den højst mulige pris, og her gælder alle kneb!

Genstandene kan både sælges til etablerede forhandlere, til venner og bekendte eller til helt tilfældige mennesker på gaden. Der skal dog handles hurtigt, for holdene skal være tilbage hos Ibi Støving på havnen inden for en bestemt tidsramme. Hvis ikke de når det til tiden, vanker der en straf, som kan få konsekvenser for stillingen mellem de to hold.

Der er i den grad fart over feltet, når de indre krejlere skal findes frem og de kreative løsninger skal udtænkes. Det er nemlig kun fantasien, der sætter grænser, når holdende skal krejle sig til så stor en gevinst som muligt. Det resulterer i skøre byttehandler, vilde opgraderinger og sjove forhandlinger.

Men selvom det ene salg overgår det andet, kan holdene aldrig føle sig for sikre, før det endelige regnskab er gjort op. Undervejs kan Ibi Støving nemlig udsætte holdene for benspænd, overraskelser og twists, som godt kan vende op og ned på tingene.

Alle holdene er ivrige efter at slå deres modstanderhold. Men når tiden rinder ud på dag to, er det afgørelsens time!

Hvilket hold har kunne skille guld fra skrald og tjene flest penge? Holdet med den største indtjening vinder programmet. Pengene fra begge hold går til en samlet pengepulje, som vinderne af finalen får lov til at donere til et ønsket velgørende formål.

Anbefalet til dig