Peter og Lise Mygind har været gift i over 30 år: Her er hemmeligheden bag et langt ægteskab

Af: Liva H.

|

18/06/2024

Kendte
Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Det har ikke altid været lige let.

Lige nu læser andre også

Lise Mühlhausen og Peter Mygind mødte hinanden den 1. marts 1991, og deres ægteskab, som nu har rundet 33 år, har budt på både opture og nedture. Selvom Peter Mygind og Lise i dag nyder et godt og sundt ægteskab med de mange år bag sig, har vejen dertil været lang og lærerig.

At balancere karrierer og et godt ægteskab har nemlig ikke været en nem opgave.

Det skriver Alt for damerne

I 1990'erne tog Peter Myginds skuespillerkarriere fart. Men succesen på arbejdet betød, at han sjældent var hjemme, hvilket efterlod hustruen Lise Mygind Mühlhausen med hele ansvaret for både børn og husholdning.

Dette fravær førte til konflikter og frustrationer i parforholdet, da Lise selv havde ambitioner og ønskede at opbygge sin egen karriere.

Den svære periode blev afgørende for Peter Myginds forståelse af, hvad der virkelig var vigtigt i hans liv.

"Jeg skulle ikke være gift med en film eller Det Kongelige Teater, jeg skulle være gift med Lise. Noget af det vigtigste i et ægteskab er, at man tænker på hinanden, når man tager beslutninger. Hvis man glemmer det, skal man ikke undre sig, hvis den anden en dag siger: 'Nu gider jeg ikke være sammen med dig mere, for du tænker aldrig på mig, når du tager beslutninger'," reflekterer Peter Mygind.

Denne erkendelse førte til en markant ændring i hans arbejdsliv.

Han forhandlede sig til ændringer i sine filmkontrakter, så han kunne forlade arbejdet kl. 15.30 for at deltage i hentningen af børnene og sagde fremover nej til arbejdsopgaver i weekender.

Selvom Lise også mener, at det skridt, Peter tog, var vigtigt for at få deres hverdag til at fungere, har tankegangen om at være en enhed hjulpet hende igennem tvivl og kriser i ægteskabet. For Lise er samarbejdet i ægteskabet nemlig essentielt.

"Vi er et team. Vi bruger tit den sætning. Hvis jeg for eksempel er frustreret over noget, så siger Peter: 'Husk nu, at vi er et team.' Og det er nemmere at være to om at bære. Det skal man huske i alle situationer, hvor man kan komme til at stå i sin egen lejr. For hvis man betragter sig selv som en, der står i en lejr, så har man jo allerede tabt," fortæller hun i interviewet.

Peter tilføjer, at det er vigtigt at være opmærksom på den anden part, og at manglende kommunikation hurtigt kan føre til ensomhedsfølelse. Det er i følge ham, et klart alarmsignal om, at teamet er ved at gå i stykker.

Denne indsigt og vilje til at tilpasse både arbejdsliv og familieliv har været afgørende for at holde ægteskabet stærkt igennem årene.

Anbefalet til dig