En af Danmarks mest kendte komikere, Tobias Dybvad, der er særligt berømt for TV-showet "Dybvaaaaad!", deler en glædelig nyhed.
Den 43-årige komiker er netop blevet far igen og kan nu kalde sig far til to.
Den glædelige nyhed deler han på de sociale medier via et opslag på Instagram, hvor han har lagt et billede op af sin hustru, Marie Stegger Schmidt, sønnen Charley, og den nyfødte.
I profilteksten skriver han:
"Min klan. Sejeste mama og bedste storebror."
Opslaget har hurtigt fået mange lykønskninger, hvoriblandt komiker-kollega Mohamed Habane skriver: "Kæmpe tillykke herfra, sikke en bedårende klan," efterfulgt af en masse emojis med hjerter omkring sig. Også sangerinden Annika Aakjær reagerer på opslaget og skriver "Tillykke," efterfulgt af et stort sort hjerte.
Se opslaget Tobias Dybvads opslag nedenfor:
Er du ked af at skulle undvære Tobias Dybvad mens han er på barsel? Så tør øjnene. Han kan nemlig opleves i den nye sæson af stormester på TV 2.