Nyheder24.dk
Forside Kendte Verdenskendt barnestjerne med to ikoniske roller er død: Blev kun...

Verdenskendt barnestjerne med to ikoniske roller er død: Blev kun 35 år

Verdenskendt barnestjerne med to ikoniske roller er død: Blev kun 35 år
Shutterstock

Den ene rolle skræmte os fra vid og sans – den anden ramte lige i hjertekulen

Mange filmfans husker stadig det uhyggelige øjeblik, hvor en langhåret pige kravlede ud af fjernsynsskærmen og gav biografgængere kuldegysninger. Nu er skuespilleren bag den ikoniske rolle gået bort. Det fortæller BBC.

Daveigh Chase, der blev verdenskendt som Samara i gyserfilmen The Ring og samtidig lagde stemme til Lilo i Disneys succes Lilo & Stitch, er død i en alder af 35 år.

Ifølge hendes mangeårige manager John Ryan Jr. døde den tidligere børnestjerne på et hospital i Los Angeles efter komplikationer fra blodforgiftning som følge af meningitis. Forud for dødsfaldet havde hun været indlagt med fejlernæring.

Fra børnestjerne til kultikon

Karrieren begyndte allerede som fireårig med teater og stemmearbejde i hjembyen Las Vegas. Som syvårig fik hun sin første rolle i Hollywood, og kort efter begyndte gennembruddet at tage fart.

I 2001 medvirkede hun i kultfilmen Donnie Darko, men det var året efter, at navnet for alvor blev kendt verden over.

Først som stemmen bag Lilo i den populære Disney-film Lilo & Stitch. Senere samme år skræmte hun millioner af biografgængere som den hævngerrige Samara i The Ring.

Rollen blev så populær, at den indbragte hende en MTV Movie Award for bedste skurk.

Holdt sig væk fra rampelyset

Selvom karrieren pegede mod de største filmstudier, valgte Daveigh Chase ofte en anden vej.

Ifølge manageren foretrak hun et stille liv langt fra Hollywoods glamour og afslog flere store filmroller for i stedet at arbejde på mindre projekter.

Hun medvirkede desuden i serier som Charmed, Skadestuen og HBO-dramaet Big Love.

I de senere år blev navnet også forbundet med flere juridiske problemer, blandt andet sager om besiddelse af narkotika og kørsel i en stjålet bil.

Nu er et liv, der begyndte som et af Hollywoods største børnetalenter, slut alt for tidligt.

Fra redaktionen takker vi for både gys og grin – hvil i fred.

Ads by MGDK