Sådan lød svaret fra kongen
Lige nu læser andre
Kongelige håndtryk og brede smil fyldte luften i Grønland, da kong Frederik mødte borgere og lokale repræsentanter.
Midt i den varme modtagelse blev stemningen kortvarigt mere anspændt, da et spørgsmål om de såkaldte Epstein-filer ramte majestæten.
Ekstra Bladet spurgte direkte, hvad kongen tænker om, at han er nævnt i de omfattende amerikanske dokumenter om den afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.
Kongen valgte ikke at gå ind i substansen.
“Jeg glæder mig over at være i Grønland, ikke. Prøv at tænk på det,” lød det fra kong Frederik, inden han fortsatte videre gennem folkemængden.
Læs også
Nævnt i dokumenter fra 2012
Kongehuset har tidligere oplyst, at kong Frederik aldrig har mødt Jeffrey Epstein.
I en skriftlig kommentar har hoffet slået fast, at majestæten ikke har haft kontakt med den omstridte finansmand.
Alligevel optræder den daværende kronprins i materiale fra 2012.
I en mail fra den britiske forretningsmand Ian Osborne til Epstein fremgår det, at Osborne skulle til Danmark for at møde “kronprinsen”.
Det er uvist, om mødet nogensinde fandt sted, og det har kongehuset ikke ønsket at kommentere.
Læs også
Frederik nævnes også ved navn på en gæsteliste til en middag i juli 2012.
Her optræder både hans navn og titlen som kronprins sammen med hans daværende privatsekretær.
Det er heller ikke bekræftet, om de deltog.
Tidslinjen giver nye detaljer
Ifølge den officielle kalender havde kronprinsen ingen registrerede officielle pligter den 6. marts 2012, hvor mailen blev sendt.
I juli samme år befandt han sig i London, hvor han bar den olympiske fakkel i Notting Hill om eftermiddagen den 26. juli.
Læs også
Dagen efter deltog kronprinsparret i åbningsceremonien ved De Olympiske Lege.
De nyeste offentliggørelser fra det amerikanske justitsministerium omfatter millioner af sider med dokumenter, videoer og billeder.
Blandt navnene findes både dømte personer og andre, som ikke er anklaget for noget kriminelt.