Handleplanen for Danmarks Grønneste Storby handler om meget mere end at bevare flotte grønne parker. Den handler blandt andet om fem af FN’s sytten verdensmål, der skal sikre en bæredygtig udvikling over hele jorden.
De fem mål vedrører alvorlige forhold som reduktion af forurening, sikring af kvaliteten af drikkevandet, beskyttelse af vores naturarv, bekæmpelse af klimaforandringer, samt beskyttelse og genopretning af bæredygtige økosystemer på land.
Der er afsat 20 millioner kroner til gennemførelse af handleplanens punkter over de næste fire år. 2 millioner anvendes i 2019.
Kriterier for en grøn by
I Handleplanen for Danmarks Grønneste Storby er det grønne defineret som alt det grønne og blå, man kan se, opleve og opholde sig på. Det er altså for eksempel blomsterrabatter, skove, naturområder, åer, fjorden, parker, samt facader og tage med beplantning.
I handleplanen er det et mål, at alle odenseanere skal have maksimalt 300 meter til et grønt område fra deres bolig via veje og stier. Der etableres et sammenhængende skov- og natur-område med stier rundt om Odense, og niveauet af skov- og naturarealer fra 2009 skal være fordoblet inden 2030.
Man indfører den holdning, at når noget grønt forsvinder erstattes det så rigeligt. For eksempel bliver det sådan, at hver gang Odense Kommune laver større infrastrukturprojekter, anlægges mere eller bedre erstatningsnatur end minimumskravet i lovgivningen. Når der fældes et vejtræ, plantes to nye, så antallet af vejtræer kommer op på minimum 23.000 stk.
Det er også et mål, at minimum 80 procent af odenseanerne skal opleve Odense som en grøn by og have viden om det grønnes betydning.
Det grønne skal være en del odenseanernes identitet som indbyggere i Odense. Vi spiser måske frokost på græsset i Kongens Have, går tur langs Odense Å, hører vindens susen i træerne i Fruens Bøge, nyder musikken til Tinderbox i Tusindårsskoven, kører mountainbike på Stige Ø, tænker tanker i Ansgar Anlæg, møder folk i Munke Mose, og så videre.
Det grønne spiller i planen en afgørende rolle for udviklingen af Odenses særlige storbyprofil.
Sammenligning med øvrige store byer
Skal man virkelig være Danmarks mest grønne storby, må man kunne påvise det i en sammenligning med andre store byer.
I Odense Kommune udgør det grønne og offentlige tilgængelige areal i øjeblikket 10% af kommunen. De tilsvarende procenttal er for København 30, Aarhus 15 og Aalborg 3.
Deler man det samlede grønne areal ud på borgerne, så har hver odenseaner 147m² grønt område, mens københavnerne hver kun har 43,3 m². Aalborgenserne har 152,2 m² og århusianerne har 203,7 m². På baggrund af disse sammenliginger kan man sige, at der er et stykke vej før Odense med rette kan kalde sig Danmarks mest grønne storby.
Man kunne naturligvis benytte andre tal. I Odense er der 23.372 vejtræer, hvilket er 120,7 pr. tusinde odenseaner. I Aalborg må tusinde indbyggere deles om 53,1 træer, i Aarhus har tusinde indbyggere kun 49,2 træer, og i København må tusinde indbyggere nøjes med 40,1 træer.
I Aarhus har man besluttet at plante 10.000 bytræer frem mod 2025.
Tiltag i 2019
Handleplanen for Danmarks Grønneste Storby rummer 33 initiativer, der skal realiseres i årene 2019-2022.
Et af de initiativer, der allerede realiseres i det nye år, er at give boligejere lov og plads til at plante grønt foran egen bolig i bymidten. Beplantningen må naturligvis ikke begrænse tilgængeligheden. Mon ikke vi kan forvente at se flere stokroser i det odenseanske bybillede?
I 2019 vil man også undersøge mulighederne for etablering af en offentlig tilgængelig taghave et centralt sted i Odense. Taghaven, der kunne anlægges på en offentlig eller en privat bygning, skal skabe en oase i storbyen, et byrum med frodighed, plads til ro og udsyn - en storby i flere lag.
Der er planer om at etablere en fælles skolebigård sammen med biavlerforeninger og fonde i 2019. Det er tanken, at bigården skal give gode muligheder for at ikke mindst børn kan opleve og lære om bier, bestøvning og produktion af honning.
Der etableres i 2019 et ”Krible Krable land” nær ved legepladsen i Munke Mose. Stedet gøres på forskellig vis attraktivt for smådyr, og der opsættes en stor stationær lup, hvor børn kan placere deres fund og nærstudere insekter og planter.
Fra 2019 startes et udviklingsprojekt frem mod at ændre driften af vejrabatterne i hele kommunen til en mere naturnær drift. Vi vil se flere blomster langs vejene fremover.
Der er afsat en pulje, der giver mulighed for, at grønne foreninger, organisationer og grupper af borgere i 2019 kan udvælge og realisere ny natur i Odense. Der kunne her også være tale om genopretning af natur.
Der indføres et grønt diplom, som private virksomheder kan erhverve, hvis de gør noget særligt for at fremme byens grønne profil. Virksomhederne kan blive erhvervspartnere for større projekter eller de kan måske på egen grund plante træer, etablere en grøn facade eller anlægge et grønt tag. Det nye diplom kan virksomhederne benytte i deres markedsføring.
Et nyt rekreativt naturområde i Dalum
I 2019 påbegyndes også det største og mest omkostningstunge punkt i Handleplanen for Danmarks Grønneste Storby: Etableringen af et nyt grønt område ved Dalum Papir. Det vil tage fire år at færdiggøre projektet, der forventes at ville koste i alt 18 millioner kr.
Området ved Dalum Papir vil blive et rekreativt område i forlængelse af Fruens Bøge. Og det vil delvist skabe sammenhæng med naturområdet ved Dalumgård.
Der bliver opholdssteder langs åen, og der laves faciliteter for kanoroer, som også får bedre vilkår på Odense Å, da opstemningen fjernes.
På området anlægges den manglende del af Åstien, som herefter går fra Bellinge gennem centrum til Seden.
En ambitiøs plan
At ville være Danmarks Grønneste Storby er afgjort et ambitiøst mål. Kommunen har allerede ved udarbejdelsen af Handleplanen for Danmarks Grønneste Storby haft kontakt med 28 forskellige samarbejdspartnere, interesseorganisationer med flere. Også virksomheder og borgere skal spille en rolle, hvis målet skal nås.
Til gengæld kan odenseanerne se frem til en smukkere by med bedre muligheder for fællesskaber og udeaktiviteter. Det handler om æstetik, naturforståelse, naturoplevelser, naturbevarelse, diversitet, samt den fysiske og psykiske sundhed.