Målet er at give unge med meninger bedre muligheder for at involvere sig i demokratiet.
Fem etablerede partiers lokale ungdomsafdelinger henvendte sig i efteråret til Kultur- og Idrætsudvalget, Vejle Kommune om tilskud til lokaler til det politiske arbejde.
Ifølge Mathias Kring Nieburg, formand for Danmark Socialdemokratisk Ungdom i Vejle, og Mahmoud Mansour, formand for Radikal Ungdom Vejle, har ungdomsafdelingerne et nærmest desperat behov for egne lokaler.
Mathias Kring Nieburg fortæller, at der er et godt samarbejde mellem de lokale ungdomsafdelingers partiformænd. Men som det er nu, skal de ud at låne lokaler, når de skal afholde større møder eller fælles arrangementer.
Hvad skal der være i et demokratihus?
De unge ønsker, at demokratihuset kommer til at ligge centralt et sted mellem Rosborg, Campus Vejle og Rødkilde. Der mange fordele i, at demokratihuset ligger et sted, hvor de unge færdes. Af hensyn til husets brugere fra oplandet må det heller ikke ligge for langt fra banegården og busstationen.
Vejle Rådhus - Foto: Christen Bonde
Det er vigtigt, at demokratihuset ikke bliver for lille. Der skal være flere mindre grupperum til møder, men der skal være mindst et stort lokale med plads til mere end hundrede tilhørere til større politiske arrangementer.
Mahmoud Mansour understreger behovet for at have et sted, hvor man kan have materialer liggende, og hvor man føler sig hjemme. Der er ligeledes behov for plads til et ”politisk værksted”, hvor man kan lave politisk materialer.
Politisk synergi
Det er tanken, at de politiske lokale ungdomsafdelinger kan have stor gavn af at være i samme bygning. Det vil lette samarbejdet og give nemmere adgang til en levende debat mellem unge med holdninger og engagement.
Idéen er, at alle – både ungdomsafdelingerne og de unge politiker-spirer – vil vokse af være samlet i et politisk ”drivhus”.
Mahmoud Mansour og Mathias Kring Nieburg er uenige om, hvorvidt andre engagerede unge må være med i demokratihuset. Mathias Kring Nieburg ser personligt gerne unge NGO’er og græsrødder, som for eksempel Vejle Fælleselevråd og DFUNK, blive en del af demokratihuset.
Mahmoud Mansour vil også gerne have den brede debat, men han frygter, at for mange foreninger i demokratihuset vil tage fokus fra det fælles projekt mellem de politiske ungdomsafdelinger. På sigt vil han dog gerne åbne op for andre, hvis de fysiske rammer tillader det.
Bliver et demokratihus ikke hurtigt et ’anarkihus’?
Mahmoud Mansour og Mathias Kring Nieburg fortæller, at de lokale ungdomsafdelingers partiformænd har drøftet organiseringen af det ønskede demokratihus. Man forestiller sig, huset skal drives af en tværpolitisk forening, der repræsenterer alle partier. Der er lavet udkast til vedtægter, og der skal være klare aftaler om, hvordan huset må bruges.
Mathias Kring Nieburg fastslår: ”Unge, der bruger deres fritid på ulønnet politisk arbejde, er utrolig selvdisciplinerede. Vi kan samarbejde og gøre mange ting uden at ’klokke op i det’.”
Også det gode samarbejde, mener Mathias Kring Nieburg, er garanti for, at de unge vil kunne stå sammen om et demokratihus, som alle har en fælles interesse i. Han frygter ikke ballade i demokratihuset.
Forsigtig politisk velvilje
Da flere af de lokale politiske ungdomsafdelinger har en stram økonomi, må andre på banen, hvis drømmen skal realiseres. Det er baggrunden for deres henvendelse til de kommunale politikere.
”Jeg positiv overfor at se på, hvordan vi kan hjælpe ungdomspolitikerne,” siger formand for Kultur- og Idrætsudvalget og første viceborgmester, Dan Arnløv Jørgensen. Han tilføjer: ”Jeg tror, at vi alle i udvalget gerne vil hjælpe inden for rimelighedens grænser.”
Også Birgitte Vind, der ligeledes er medlem af Kultur- og Idrætsudvalget udtrykker sig positivt over for ønsket om gode vilkår for den politiske debat. Hun siger: "Jeg bliver så glad hver gang, at der er unge mennesker, der engagerer sig."
Foreløbig fortsætter dialogen mellem de unge og de ”voksne” politikere. Om det ender med et rigtigt demokratihus eller en anden løsning, vil tiden og den politiske proces vise.