Flere steder i landet kan mærke det fra i dag.
Lige nu læser andre
Et markant omslag i vejret rammer Danmark fra onsdag formiddag, og det bliver både vådt og blæsende over store dele af landet.
Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut er der tale om en vejrfront med udbredt regn og risiko for kraftige vindstød, der vil præge vejrbilledet frem til torsdag eftermiddag.
DMI har udsendt en risikomelding for kraftig regn, og advarslen gælder fra klokken 09 onsdag til klokken 15 torsdag.
Det sydlige Danmark ser ud til at blive hårdest ramt med nedbørsmængder på mellem 10 og 30 millimeter, og lokalt kan der falde helt op til 40 millimeter regn.
Regnen tager fat – og vinden følger med
Vejrfænomenet skyldes et lavtryk nær Skotland, der sender fronter ind over Danmark fra vest.
Læs også
DMI skriver, at fronten allerede fra formiddagen vil begynde at trække ind over landet og sprede sig i løbet af dagen.
“Et lavtryk nær Skotland sender i løbet af onsdagen fronter ind over Danmark fra vest,” lyder det fra DMI.
Udover regnen ventes det også at blive blæsende, særligt i perioder hvor lavtrykket passerer.
Ved kysterne kan der opstå kuling og risiko for kraftige vindstød. Prognoserne er dog endnu ikke helt stabile, og ændringer i lavtrykkets bane kan stadig påvirke både vindstyrke og -retning.
Våd og efterårsgrå afslutning på oktober
Selvom temperaturerne onsdag og torsdag forventes at ligge mellem 9 og 12 grader, vil det milde vejr føles noget køligere på grund af de våde og blæsende forhold.
Læs også
Fronten ventes at passere i løbet af torsdag, hvorefter vejret gradvist klarer op med mulighed for lidt sol og enkelte byger.
DMI opfordrer til, at man holder øje med opdaterede prognoser og tager forholdsregler, især hvis man skal færdes udendørs i de berørte områder.