Kathrine Frich
Amerikansk efterretning har givet Ukraine afgørende information for at styre disse angreb.
Amerikansk efterretning har givet Ukraine afgørende information for at styre disse angreb.
USA hjalp Ukraine i det skjulte
Ifølge en undersøgelse fra Financial Times har USA i al stilhed i flere måneder støttet Ukraines langtrækkende droneangreb mod russiske olie- og energianlæg.
Formålet, siger embedsmænd, er at svække Ruslands økonomi og presse Vladimir Putin til forhandlingsbordet.
Angrebene har lammet Ruslands raffinaderier og udløst en energikrise, som ikke er set siden invasionens begyndelse.
Ukraines angreb rammer russisk brændstofproduktion hårdt
Ukraines dronekampagne har sat næsten 40 procent af Ruslands raffinaderikapacitet ud af drift, hvilket har ført til brændstofmangel, lange køer ved tankstationer og stigende priser over hele landet.
Moskva har været tvunget til at importere brændstof fra Hviderusland og forhandler nu angiveligt med Kina og andre asiatiske leverandører.
Ifølge amerikanske embedsmænd skal strategien ramme Kremls økonomiske fundament, der finansierer krigen.
Efterretningssamarbejde bag kulisserne
Amerikanske efterretningstjenester har leveret afgørende data, der hjælper Ukraine med at planlægge angrebene.
Kilder fortæller Financial Times, at amerikanske analytikere har hjulpet med at udarbejde ruter, flyvehøjder og mønstre for de ukrainske droner, så de kan undgå russisk luftforsvar.
Samarbejdet er vokset siden midt på sommeren og udgør en af de mest direkte, men stadig uofficielle, former for amerikansk støtte i krigen.
Biden advarede mod eskalation
Mens præsident Joe Biden var forsigtig med angreb på russisk jord, har Donald Trump efter sin tilbagevenden til embedet ifølge rapporter valgt den modsatte linje.
Trump godkendte udvidet efterretningsdeling og opmuntrede operationer, som Biden tidligere havde frarådet af frygt for eskalation.
Skiftet afspejler ifølge kilder Trumps voksende frustration over Moskva og hans ønske om at “få russerne til at mærke smerten.”
Trumps “smerte-strategi” mod Putin
Ifølge kilder kom vendepunktet under en telefonsamtale den 4. juli mellem Trump og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj.
Trump skal have spurgt: “Volodymyr, kan du ramme Moskva? Og Sankt Petersborg?” – efter hvad han selv beskrev som en “dum” samtale med Putin dagen før.
Insidere siger, at Trumps strategi var klar: at tvinge Kreml til forhandlinger gennem økonomisk og psykologisk pres.
Kreml beskylder Washington for direkte involvering
Rusland reagerede voldsomt på rapporterne. Kremls talsmand Dmitrij Peskov sagde den 2. oktober, at “hele NATO’s og USA’s infrastruktur” blev brugt til at hjælpe Ukraine med måludvælgelsen.
Moskva hævder, at vestlig efterretning direkte styrer angrebene, men Washington har aldrig officielt anerkendt nogen rolle.
Hvem vælger egentlig målene?
Et åbent spørgsmål splitter embedsmænd: har Ukraine fuld kontrol over sine mål, eller fungerer landet blot som et “værktøj for Washington”?
En amerikansk embedsmand insisterede på, at Ukraine selv vælger sine mål, mens USA kun leverer data om sårbarheder.
Andre sagde til Financial Times, at Washington også fastlægger prioriteringer for, hvad der skal rammes næste gang.
“Ukraines dronekorps,” sagde en insider, “er det redskab, hvormed Washington undergraver Ruslands økonomi.”
Mulig levering af nye missiler
Ud over efterretninger overvejer USA nu at give Ukraine langtrækkende våben som Tomahawk- og Barracuda-missiler.
Tomahawk-missilet kan ramme mål op til 2.500 kilometer væk – langt nok til at nå Moskva fra ukrainsk jord.
Embedsmænd siger, at det vil udgøre en markant eskalation, fordi Ukraine dermed kan angribe Ruslands centrale infrastruktur med hidtil uset præcision.
NATO-allierede trukket dybere ind
Ifølge Wall Street Journal har Washington også bedt sine NATO-partnere om at bidrage med efterretninger og logistisk støtte til Ukraines langdistanceoperationer.
Det tyder på en koordineret vestlig indsats for at svække Ruslands energisektor uden åbent at deltage i kampene.
Ukraines hjemmelavede “Flamingo”-missil
Samtidig udvikler Ukraine sit eget langtrækkende våben, Flamingo-missilet, selv om detaljer om dets brug stadig er sparsomme.
Missilet er stadig i tidlig produktion, men sammen med amerikansk teknologi og efterretninger kan det snart udvide Ukraines evne til at ramme dybt inde i Rusland.
Analytikere vurderer, at denne nye fase kan presse Ruslands luftforsvar til det yderste.
