Kathrine Frich
Russiske soldater sendt til Ukraine står ikke kun over for fjendtlig ild, men også fare fra egne rækker.
Flere rapporter viser, at soldater, der nægter at kæmpe eller stiller spørgsmål ved ordrer, bliver “nulstillet”, et uhyggeligt udtryk for at blive dræbt af sine egne.
Familierne til ofrene fortæller, at de trues, tvinges til tavshed og nægtes retfærdighed.
Sagen om Konstantin Urusov
Konstantin Urusov, en 45-årig værnepligtig fra Moskva, forsvandt for to måneder siden efter at have advaret sin familie:
“Hvis jeg ikke kontakter jer, betyder det, at jeg er blevet skudt.”
Hans pårørende tror, han blev henrettet af sin egen enhed, en skæbne, der nu hjemsøger mange russiske soldater.
Tvunget tilbage til fronten
Efter alvorlige skader i 2023 kunne Urusov knap nok gå.
Læger erklærede ham først uegnet til tjeneste, men beslutningen blev omgjort, og han blev sendt tilbage til fronten.
Da han nægtede at underskrive en ny kontrakt, truede hans kommandører med at sende ham direkte i stormangreb, eller “slette” ham. Familien har intet hørt siden.
“Dræbt af sine egne”
I en anden sag lagde datteren til en russisk soldat en video ud, hvor hun beskyldte sin fars kammerater for mord.
“Min far blev dræbt med særlig brutalitet af sine kolleger,” sagde hun.
Vidner fortalte, at han først blev tævet og derefter skudt, men myndighederne kaldte det “druk og uorden”.
Familier ties ihjel
De efterladte siger, at myndighederne dækker over mordene ved at stemple ofrene som alkoholikere eller desertører.
I lighuset i Belgorod fik datteren at vide, at hun ikke ville få erstatning, fordi hendes far “var fuld”.
“De vil bare af med os,” sagde hun, mens sagen langsomt forsvandt i stilhed.
“Obnulovanie” – hærens dødelige slang
Udtrykket “obnulovanie” – russisk for “at nulstille” – er blevet soldaterslang for henrettelse.
Det beskriver, når soldater “slettes” af deres egne for ulydighed, klager eller moralsk nægtelse af at kæmpe.
Begrebet har bredt sig i de russiske enheder siden krigens begyndelse.
En kultur af frygt
Ifølge adskillige vidner bruger officerer truslen om “sletning” til at opretholde kontrol.
En soldat, der blev smittet med hiv på et felthospital, sagde:
“Hvis jeg begynder at tale igen, fratager de mig behandling og sender mig til fronten. Der vil de enten smide mig i kamp – eller slette mig selv.”
“Mor, de vil slette mig og sige, jeg begik selvmord”
Udtrykket er blevet tragisk almindeligt blandt russiske soldater.
En mor fra Kursk fortalte, at hendes søn Daniil bad hende stoppe med at klage over militære overgreb. Uger senere var han død.
“Min søn siger ikke sådan noget uden grund,” sagde hun. “Så sendte de ham til grænsen, og han kom aldrig tilbage.”
Fortvivlelse fanget på video
I 2025 livestreamede en soldat ved navn Pavel Stovtjan et selvmordsforsøg, efter hans anmodning om afsked var blevet afvist.
Han fortalte senere, at hans officerer havde truet med at “slette” ham, hvis han nægtede at vende tilbage til fronten.
Sagen fik kort omtale i medierne, og forsvandt derefter fra de officielle kanaler.
Vidner straffes
Nogle soldater, der afslører korruption eller overgreb, bliver selv ofre.
Alexander Rassokha fra det 433. regiment optog en besked, hvor han sagde, at han frygtede at vende tilbage efter at have afsløret officerer, der “nulstiller og røver deres kammerater”.
“Kommandørerne vil slå mig ihjel der,” sagde han. Hans skæbne er ukend
En moralsk opløst hær
Vidneudsagnene tegner et billede af en hær, der fortærer sig selv – hvor frygt erstatter disciplin, og tavshed bliver en form for overlevelse.
De, der nægter at adlyde, bliver udslettet; familier efterlades uden svar.
Som en pårørende sagde: “I stedet for at forsvare deres land udfører de summariske henrettelser.”
