Lykke-Per er en udviklingsroman, hvor vi følger præstesønnen Per Sidenius frigørelse fra barndommens strenge opvækst til jagten efter lykken i København.
Hans ambitioner og idéer åbner vejen til det bedre borgerskab og til den indflydelsesrige jødiske familie Salomon. Her falder han først for Nanny, men forlader hende til fordel for hendes søster Jakobe. Senere bliver han gift med præstedatteren Inger, da han indser hvor overfladisk det moderne frigjorte liv er. Per opdager undervejs at kærlighed og lykke ikke er så nem bare at gribe. Det er svært at komme frem, når man er en jævn mand fra Jylland. Opvæksten har da også stadig sin indflydelse på Pers valg.
Pontoppidan skildrer, foruden menneskets natur også Danmark, som det var i slutningen af 1800 tallet. Hans samtidsroman er et hovedværk i dansk litteratur.
En klassiker der stadig holder, og nu også er filmatiseret.