Der er en god forklaring.
Lige nu læser andre
Lige over tre ud af 10 danskere vasker ved 30 grader eller lavere.
Det viser en ny, omfattende rapport, The Truth About Laundry 2025, som Electrolux står bag.
Selvom Danmark placerer sig som de bedste i Norden til at skrue ned for vasketemperaturen, er vi stadig bag det europæiske gennemsnit, hvor flere end fire ud af 10 vasker ved 30 grader eller derunder.
Til trods for at syv ud af 10 danskere faktisk er tilfredse med vaskeresultatet ved 30 grader, holder knap halvdelen af danskerne fast i vanen med at vaske ved 40 grader.
Det er dog værd at nævne, at den lille forskel på 10 grader har en betydelig indvirkning på energiforbruget.
Hvis de danske husholdninger, der i dag vasker ved 40 grader eller derover, sænkede temperaturen til 30 grader, ville vi samlet set spare 117 millioner kWh.
Læs også
Det svarer til den strøm, det kræver at holde 2,2 millioner LED-pærer tændt i et helt år – nok til at oplyse mere end ét vindue i næsten otte ud af 10 danske husstande året rundt.
Derudover viser Electrolux’ tests, at 30-graders vask kan forlænge levetiden på almindeligt tøj som jeans, skjorter og t-shirts med op til 50 procent.
De unge vasker koldest
De yngre generationer har i højere grad taget de koldere vaske til sig. Blandt de 18-24-årige og 25-34-årige er det 37 procent, der oftest vasker ved 30 grader.
40 procent af danskerne ville vaske koldere, hvis det sparede dem penge, mens 33 procent motiveres af et lavere energiforbrug.
Særligt blandt de 35-44-årige er økonomien den vigtigste drivkraft. Her angiver 45 procent pengebesparelser som afgørende. Hos de ældre aldersgrupper (55+) er det derimod hensynet til energiforbruget, der motiverer knap halvdelen.
Læs også
“Danske forbrugere er generelt gode til at træffe bevidste valg, men ved tøjvask er vi vanedyr. Vaner videregives ofte gennem generationer og stammer dermed fra en tid, hvor vaskemaskiner og vaskemidler ikke fungerede lige så godt ved 30 grader,” siger Olav Sørensen, der er Product Trainer hos Electrolux.
Ny kampagne
For at nudge forbrugerne til at skrue vasketemperaturen ned, har Electrolux allerede justeret standardindstillingen på deres nye vaskemaskiner til 30 grader.
Samtidig lancerer Electrolux nu initiativet ”30° er nok!”, der skal opfordre til bedre vaskevaner blandt forbrugere og virksomheder.
“Vi skal engagere alle, fra forbrugere til modebrands. Jo flere, der deltager, desto bedre,” siger Thomas Brinch-Møller, Nordic Consumer Marketing Manager for CARE hos Electrolux, og fortsætter:
“Vi skal minde hinanden om, hvor vigtig og nem en ting det er, at implementere i hverdagen – og hvordan det på sigt kan gøre en markant forskel. Derfor har vi også dedikeret en hjemmeside til initiativet, hvor man kan afgive et løfte om at vaske ved 30 grader, blive inspireret til bedre vaskevaner og samtidig opmuntre andre til at gøre det samme.”
Vil aflive myterne om kold vask
Læs også
For at få flere danskere til at tage imod opfordringen er det dog afgørende at adressere de bekymringer, der afholder mange fra at vaske koldere.
En udbredt barriere er manglende tillid til, at tøjet bliver rent (29 procent) og fri for bakterier ved lavere temperaturer (38 procent).
“Det er vigtigt for os at oplyse forbrugerne om, at moderne vaskemaskiner og avancerede vaskemidler er designet til at levere fremragende vaskeresultater, selv ved 30 grader,” forklarer Olav Sørensen og tilføjer:
“En stor del af løsningen ligger i at bryde med gamle vaner og stole på den teknologi, vi har til rådighed.”
Mere end 80 procent af en vaskecyklus’ klimapåvirkning sker i hjemmene under brug.
Læs også
Derfor kan forbrugernes aktive valg om at sænke temperaturen være med til at skabe positiv forandring for både tøj, miljø og pengepung.