Har du oplevet at stå ved kaffeautomaten sammen med en kollega, hvor de spørger ind til dine weekendplaner, for så, inden du overhovedet når at svare, når at fortælle alle de planer, som de selv har. Eller er du en af dem, der selv stiller spørgsmål – ikke for at høre svaret, men for at dreje samtalen over på dig selv? Så begår du måske "boomerasking", en ny tendens beskrevet af Ouest-france, der bliver kritiseret på sociale medier.
Hvad er "boomerasking"?
Udtrykket er en sammentrækning af ordene boomerang og asking (at spørge). Det beskriver en kommunikationsvane, hvor en person stiller et tilsyneladende uskyldigt spørgsmål, blot for at bruge svaret som en undskyldning for at tale om sig selv.
Forestil dig dette scenarie fra kaffeautomaten: Din kollega spørger, hvad du skal i weekenden. Inden du når at færdiggøre din sætning om en hyggelig brunch, afbryder han: "For jeg skal til VIP-koncert med Beyoncé og møde hende backstage." Hvis du føler dig irriteret, er det ikke uden grund – du er blevet offer for "boomerasking".
Tre typer af "boomerasking"
Begrebet er ikke blot en social medietrend, men er faktisk undersøgt af Harvard-psykolog Alison Wood Brooks. Ifølge hendes forskning, publiceret i American Psychology Association, findes der tre varianter af "boomerasking":
"Spørgsmål som selvpromovering" – Personen spørger til din oplevelse, men kun for at fortælle en endnu mere imponerende historie om sig selv.
"Spørgsmål som klage" – Spørgsmålet bruges til at få sympati ved at skifte fokus til egne problemer.
"Spørgsmål som deling" – Et spørgsmål stilles for at kunne dele noget personligt, men uden at det nødvendigvis er pralende.
Ikke en charmerende egenskab
Mange, der benytter sig af "boomerasking", tror, de efterlader et godt indtryk, men forskning viser det modsatte.
"Selvom boomeraskers tror, de virker engagerede, opfattes de i praksis som egocentriske og uinteresserede i deres samtalepartner," forklarer Alison Wood Brooks. "Folk foretrækker personer, der direkte deler deres historier, frem for dem, der lader som om de lytter."
Hvis du genkender dig selv i denne beskrivelse, er der stadig tid til at ændre vanen. Hvis du virkelig vil dele dine oplevelser – så gør det direkte. Fejlagtig interesse for andres liv for at dreje samtalen tilbage til dig selv gør dig ikke til en god samtalepartner.
