Årets første måned markerer traditionelt en tid for forandring og nytårsforsætter. Fitnesscentre oplever en stigning af medlemmer, folk får nye jobs og afholdenhed fra alkohol (Hvid januar) og kød bliver testet af blandt nytårsfortsætterne.
I løbet af de seneste seks år har denne nytårsperiode dog også været præget af en helt anden form for trend. "Januhairy" er et initiativ, der opfordrer kvinder til at lade barbermaskinen ligge i en hel måned, lidt på samme måde som “Movember” er det for mænd og skæg i november. På trods af navnet er budskabet tidløst, og Januhairy's officielle Instagram-konto, med over 40.000 følgere, deler billeder af kvinder, der fejrer deres kropsbehåring året rundt i forsøget på at normalisere det. Det skriver mediet CNN.
"Januhairy er frigørende, fordi det får dig til at reflektere over, hvordan du behandler din krop og hvorfor," udtalte Januhairy-stifteren Laura Jackson til den britiske avis Metro i 2021 og tilføjede: "Måske når vi snart til et punkt, hvor folk kan gøre, hvad de vil med deres kropsbehåring, og vi ikke behøver at tale om det. Det ville være noget."
Selvom der er historiske beviser for, at gamle egyptere, romere og europæere fra renæssancen praktiserede hårfjerning, blev normen for kvinder i Vesten først etableret, da mændene fra Første Verdenskrig vendte hjem med engangsbarbermaskiner, som kvinderne begyndte at eksperimentere med.
Samtidig ændrede moden sig, med tøj, der afslørede mere hud - ærmeløse toppe, der afslørede armhulen, og højere skørtelængder, der viste mere af kvindernes ben. Barbermaskine fabrikanten Gillette så en gylden mulighed og lancerede i 1915 "Milady Decolette." Forskellige annoncer fra den tid præsenterede den som den "velplejede" kvindes løsning på et "pinligt personligt problem."
"Det var en meget bevidst beslutning (af Gillette) om aggressivt at udvide deres marked til kvinder," udtalte Breanne Fahs, professor i kvinde- og kønsstudier ved Arizona State University, i et telefoninterview med CNN.
Denne markedsføring faldt sammen med opstarten af modefotografier i magasiner, hvilket medførte, at billeder af nye skønhedsstandarder spredte sig som en steppebrand.
Her, et århundrede senere, er kvinders kropsbehåring stadig tabubelagt for mange - selv i samfund, der hylder fordelene ved alt, der er "naturligt," fra kosmetik til mad.
I 2021 viste en undersøgelse fra markedsundersøgelsesfirmaet YouGov, at 59% af briterne betragtede kvinders armhulehår som "utiltrækkende," hvor både mænd og kvinder i vid udstrækning delte den opfattelse med henholdsvis 57% og 61%.
Undersøgelsen viste dog også, at holdningerne var generationsbetingede, da yngre mennesker var mindre tilbøjelige til at stemple kvinders krops- eller ansigtshår som noget ubehageligt, og yngre kvinder var især mere accepterende over for kvinders kropsbehåring.
Det større billede fortæller dog fortsat en mindre progressiv historie.
"Antallet af kvinder der fjerner kropsbehåring er chokerende høj," udtalte Fahs med henvisning til forskning, der viser, at mellem 92 og 99 procent af kvinder i USA, Storbritannien, Australien, New Zealand og størstedelen af Vesteuropa regelmæssigt fjerner hår på ben og armhuler. "Det er virkelig chokerende for en handling, der ikke har nogen sundhedsmæssig fordel: Vi kan ikke opnå den grad af overholdelse med sikkerhedssele eller tandbørstning. Det er utroligt, hvor magtfuld denne tendens er."
Selvom kropsbehåring aktivisme er mere synlig, og initiativer som Januhairy vinder frem, udtaler Fahs, at selvom "vi gerne vil tro, at folk gør oprør mere end de faktisk gør... ser vi ikke data, der støtter, at (en stigning i kvinders kropsbehåring) er en udbredt tendens," og tilføjer, at fjernelse af kønsbehåring "kun stiger."
