Eksperter afslører: At spare penge har overraskende indflydelse på dit humør

Livsstil
Foto: Jacob Lund/Shutterstock
Foto: Jacob Lund/Shutterstock
Det at spare penge, har i et nyt studie vist sig at have en overraskende indflydelse på dit humør.

Lige nu læser andre også

Føler du dig glad, når du har fået sat lidt penge til side, eller måske stolt, når du har sparet på noget, du ellers ville have brugt penge på? Det er slet ikke mærkeligt, for de to følelser hænger tilsyneladende tæt sammen.

At spare op bidrager ikke kun til en sundere økonomisk situation, men har også en positiv effekt på dit mentale velbefindende, skriver det hollandske medie Metro.

I et banebrydende nyt studie har økonomiske eksperter fra University of South Australia fundet en overraskende stærk forbindelse mellem daglige økonomiske vaner og mentalt helbred.

Fra regelmæssig opsparing til at betale regninger til tiden - det viser sig at være særdeles gavnligt for dit mentale helbred. Den australske undersøgelse antyder derfor, at din pengepung og dit humør måske er tættere forbundet, end du tror.

Studiet, som bygger på spørgeskemadata, fulgte mere end 17.000 personer på 15 år og derover i to årtier. Forskerne opdagede, at personer med stabile økonomiske rutiner - især de personer, der konsekvent sparede op og betalte gæld til tiden - ikke blot rapporterede bedre mentalt helbred, men også højere energiniveau, stærkere sociale relationer og en større følelse af lykke.

Professor Rajabrata Banerjee, ekspert i anvendt økonomi, forklarer, at selvom gældsrelateret stress længe har været kendt som en negativ faktor for det mentale helbred, har man haft mindre fokus på de positive effekter af sunde pengevaner som opsparing.

"Vi ved allerede, at høj gæld og en lille opsparing har en negativ indflydelse på den mentale sundhed," sagde Banerjee i en officiel pressemeddelelse.

"Men vi ville gerne vide mere om menneskelig adfærd, såsom hvor ofte man sparer op eller afdrager gæld. Det kan reducere økonomisk pres og forbedre det generelle velbefindende."

Dette har forskerne nu kunnet påvise. Undersøgelsen viste desuden også, at stigende priser på el, gas og vand især rammer unge hårdt, da de ofte har mindre opsparing og mere gæld.

Det påvirker deres evne til at spare op eller betale af på gæld, hvilket skaber en ond cirkel af økonomisk stress og mental træthed. Resultatet er, at yngre mennesker rapporterede lavere mentalt helbred.

Interessant nok var fordelene ved sunde pengevaner ikke begrænset til en bestemt indkomstgruppe. Uanset om man tjente lidt eller meget, viste undersøgelsen, at regelmæssig opsparing og gældshåndtering havde en positiv effekt på det mentale helbred.

En anden bemærkelsesværdig opdagelse var forskellen mellem mænd og kvinder. 

"Den positive effekt af opsparing på det mentale helbred var stærkere hos mænd end hos kvinder," sagde Banerjee.

Dette kan hænge sammen med dybt rodfæstede samfundsmønstre, hvor mænd stadig oftere træffer de vigtigste økonomiske beslutninger i en husstand, skriver Metro.

Studiet understreger derfor, at personlige finanser ikke kun har økonomisk betydning, men også direkte påvirker dit mentale velbefindende. Økonomiske problemer kan derudover føre til tab af selvstændighed, vedvarende usikkerhed og langvarig stress.

Selvom terapi fortsat er effektiv, peger undersøgelsen på, at værdien af regelmæssig opsparing og rettidig betaling af regninger ikke bør undervurderes - det skaber nemlig både økonomisk tryghed og ro i sindet.

Anbefalet til dig