Mange forsøger forskellige metoder for at opnå vægttab og forbedre sundheden.
En af de mere ekstreme tilgange er den såkaldte "One Meal a Day"-kur, også kendt som OMAD.
Diæten bygger på princippet om at faste 23 timer i døgnet og kun spise ét måltid, hvilket tvinger kroppen til at bruge fedt som primær energikilde.
Spørger man sundhedsmediet WebMD, er det dog ikke en metode, man skal prøve af derhjemme.
OMAD virker ved at manipulere kroppens energiforsyning, som i en normal spisestruktur primært kommer fra kulhydrater.
Når kroppen ikke får mad i længere perioder, falder insulinproduktionen, og fedtcellerne frigiver energi som kompensation. Studier med metoden viser, at den hjælper kroppen med at forbrænde fedt, selvom deltagerne i visse undersøgelser ikke opnåede et markant vægttab.
Intermitterende faste generelt har dog vist sig at kunne føre til et vægttab på 3 til 5 kilo over ti uger.
Udover vægttabet kan diæten muligvis forbedre stofskiftet.I forsøg med mænd med prædiabetes og overvægt, der fulgte et 18-timers fastevindue, opnåedes en forbedring i blodsukkerniveauet.
OMAD-tilgangen er dog så restriktiv, at den kan være svær at fastholde, med frafaldsrater på op mod 65%. Derudover fremmer diæten produktionen af sulthormonet ghrelin, hvilket gør det svært for mange at modstå sultfornemmelsen.
Studier har samtidig vist, at OMAD-deltagere kunne opleve øget blodtryk og kolesterol. Særligt for personer med diabetes kan en kost med ét måltid dagligt føre til lavt blodsukker, kendt som hypoglykæmi.
For de fleste vil OMAD kunne give en følelse af sult, men uden større sundhedsrisici. Dog advarer eksperter, at OMAD kan være problemat
