Hårfjerning med med hjemmelaser – virker det?

Livsstil
Foto: Shutterstock
Hårfjerning kan være en meget tidskrævende omgang, derfor vil man gerne finde den ultimative hårfjerningsmetode. Hos Women24 har vi afprøvet IPL (intenst pulseret lys) Laser, og vil her give dig et overblik over, hvordan maskinen kan bruges, og om det virker.

Lige nu læser andre også

Vil du uønsket hårvækst til livs en gang for alle? Så er IPL-laser måske løsningen for dig, man skal dog være opmærksom på, at der er mange forholdsregler der skal følges med maskinen.

Læs det med småt!

Inden man går i gang med hårfjerningen skal man huske, at læse hele brugsanvisningen, da der er mange forholdsregler for, hvordan den skal bruges. For eksempel må du ikke bruge den, hvis du er gravid eller rødhåret. Og der er også mange personer maskinen slet ikke vil have nogen effekt på.

Maskinen vi har brugt, er Philips Lumea Prestige, som er den maskine der skulle være den bedste på markedet.

Gør det ondt?

På spørgsmålet om det gør ondt, er det nok meget individuelt efter, hvor ømskindet man er. Det er ikke specielt rart, og føles nærmest som små bitte stød, og nogle gange kan det også brænde. Den brændende effekt kom dog mest, hvis man kom til at køre over et sted to gange og på områder med meget fedt.

Kan man bruge den over det hele?

Det som har været svært, at finde svar på, når man googlede maskinen, var om man kunne bruge maskinen på hele kroppen. I brugsanvisningen står der klart beskrevet, at det kan man ikke. Så vil man være helt hårløs, er det ikke en mulighed med denne maskine. Du må ikke bruge den på brystet, i ansigtet over læberne eller i de helt intime områder.

Virker det?

Laseren virker ved at lyset trænger igennem hudens overflade og ned til hårsækkene, her opfanges lyset og omdannes til varme, der destruerer hårsækken.

Der skal mange behandlinger til, før alle hårsække skulle være dræbt, men allerede efter de to første behandlinger, kunne jeg se en betydelig forskel på mine ben. De er næsten helt fri for hår.

Laaaaang proces

Når man er færdige med de indledende behandlinger, skulle maskinen gøre så man kun behøver behandlinger hver 8. uge, hvilket er en god motivation, da det er en lang proces at bruge maskinen.

Første skal man babere alle områder helt fri for hår, så maskinen kan ramme hårsækkene med laseren, så man skal lave dobbeltarbejde (og mere til). Når hårenene er baberet væk kan man bruge laseren, men selve det hul lyset kommer ud af, er meget småt, derfor tager det lang tid at nå hele kroppen, og tit vil man komme til at gå over de samme områder flere gange, da man jo ikke kan se, hvor man har brugt laseren. Med babering er det jo nemt, så bliver man bare ved til der ikke er flere hår.

Er man tålmodig er det hele sikkert en god løsning.

 

Anbefalet til dig