At smide 5,9 kilo på 30 dage lyder voldsomt, og man fristes til at tro, at de ikke kan være tabt på en sund måde.
Men en mand ved navn James Swanwick ændrede blot en dårlig vane for at opnå det vilde resultat.
James kommer fra Australien, og der er der kultur for, at man gerne drikker lidt vin til maden, og at man får en masse øl i weekenden.
Da han ramte midten af 30’erne begyndte den ‘sjove sociale vane’ at få ham til at føle sig sløv og doven.
Sådan skriver Daily Star.
Det hele startede med et personligt væddemål, hvor han ikke måtte drikke én eneste dråbe alkohol i 30 dage:
“De første to uger var hårde. Da jeg gik ud med venner og bestilte vand, var de hårde ved mig.”
Men som tiden gik, begyndte han at mærke de positive virkninger af ikke at drikke alkohol. Han sov bedre om natten, han var mere klar i hovedet, og kiloene raslede af ham.
“Jeg havde flere penge i banken. Min hud så betydeligt bedre ud, og jeg nød at stå ud af sengen til at træne tidligt om morgenen.”
Efter den gode oplevelse besluttede han sig for at fortsætte med livsstilen. Og siden dengang har han ikke drukket alkohol.
I dag har den 46-årige mand 84.000 Instagram-følgere, og yderligere har han også sin egen podcast ved navn ‘The Alcohol-Free Podcast’.
Herunder kan du se, hvordan han så ud, da han drak alkohol, samt hvordan han ser ud i dag:
Før han stoppede med alkohol. Foto: Instagram
Efter han stoppede med alkohol. Foto: Instagram