En god t-shirt kan blive en del af ens faste rotation af tøj. Men hvad sker der, når der pludselig opstår et hul i den?
Mange har oplevet at finde et lille, men irriterende hul, som kan få t-shirten til at se uheldig ud, selv hvis man forsøger at lappe det.
For at kaste lys over dette t-shirt-mysterium har NBC's The Today Show rådført sig med Bayard Winthrop, CEO for den amerikanske t-shirt producent American Giant, det skriver Idenyt om.
Ifølge Winthrop er der to hovedårsager til, at huller opstår.
For det første skyldes det ofte gentagen friktion. T-shirtens stof kan slide mod hårdere materialer som bælter eller jeans, hvilket fører til, at stoffet bliver slidt.
Winthrop foreslår at skifte fra metalbælter til stofbælter eller vælge blødere bukser for at mindske denne friktion. Men mange vil ikke ændre hele deres garderobe for at redde en t-shirt.
Den anden årsag er dårlig stofkvalitet. T-shirts kan fås til en lav pris, men billigere materialer kan vise sig at være en dårlig investering.
Winthrop opfordrer forbrugerne til at vælge kvalitetsbrands, der angiver, hvilken type bomuld de bruger, og han anbefaler Supima-bomuld, der er kendt for sin langfiberede kvalitet.
Spørgsmålet er, hvor meget forbrugerne er villige til at betale for at undgå huller i deres t-shirts. Det er et dilemma, mange står overfor i deres hverdag.
Til gengæld kan man sige, at man måske sparer penge i den lange bane ved at købe to lidt dyrere kvalitets-t-shirts der holder længere end 5 i lav kvalitet til samme pris, der bliver hullet efter noget tid. Hvor du derefter må ud og købe nye.
Første mulighed må konkluderes til at være mere bæredygtig - både for din pengepung og for miljøet.