Nicolai Busekist
Det at tale højt med sig selv, er ikke altid helt så velset. Men hvad betyder det egentlig, når en person gør det?
Tendensen til at tale højt med sig selv er traditionelt blevet stigmatiseret i vores samfund og fejlagtigt forbundet med psykiske lidelser.
Men nyere forskning inden for psykologi viser, at denne praksis er langt fra at være bekymrende, men derimod faktisk kan styrke vores kognitive evner betydeligt – særligt når det kommer til hukommelse og koncentration. Det er dog forudsat, at det ikke optræder sammen med andre alarmerende symptomer.
Ifølge professor Gary Lupyan, der er lektor i psykologi ved University of Wisconsin, er det ikke irrationelt at sætte ord på sine tanker. Tværtimod kan det være en proces, der styrker vores mentale kapacitet, skriver Heraldo.
I et nyligt studie blev deltagerne udsat for en skærm med forskellige objekter, og det viste sig, at dem, der nævnte genstandene højt, var hurtigere til at finde dem. Eksperten forklarer, at det skyldes, at ‘når man siger det, man ser, aktiverer hjernen visuel information, som gør det lettere og hurtigere at genkende objektet’.
Barndommen som eksempel på positivt selvforstærkende tale
Et af de mest tydelige eksempler på fordelene ved at tale med sig selv findes hos børn. I barndommen er den verbale selvdialog en naturlig del af indlæringsprocessen og hjælper barnet med at guide sig selv gennem daglige opgaver.
Det forbedrer blandt andet deres præstationer i motoriske aktiviteter. Dette fænomen er ikke tegn på problemer, men derimod et vigtigt redskab i den kognitive udvikling.
Psykoterapeut Anne Wilson bakker op om denne positive tilgang og siger, at ‘vi har alle brug for at tale med en interessant person, der kender os ud og ind og er på vores side. Hvem er bedre til det end os selv?’.
Nogle fagpersoner anbefaler endda denne praksis i deres terapeutiske arbejde på grund af dens mange fordele, lyder det fra Heraldo.
Fordele ved at tale højt med sig selv
Blandt de fordele, som højt selvforstærkende tale giver, er styrkelse af hukommelsen, bedre struktur i tankerne og nemmere problemløsning. Moderne psykologi ser det som en form for intern socialisering, der bidrager til det følelsesmæssige velvære og giver både mental klarhed og kognitiv motivation.
Denne nye forståelse af en adfærd, der tidligere var negativt stemplet, bliver bakket op af undersøgelser som den, Gary Lupyan og Daniel Swingley har publiceret under titlen ‘Self-directed speech affects visual search performance i The Quarterly Journal of Experimental Psychology’.
