Mændene har talt: Disse egenskaber besidder drømmekvinden

29/6/20 08:14

Kasper

Findenkaereste.dk afsluttede for nyligt en stor spørgeskemaundersøgelse, der blandt andet afslører, hvilke træk mændene allerhelst ser, at en potentiel partner besidder.

Sponsoreret indhold

Mænd har lidt fået et ry for at være nogle overfladiske banditter, der kun tænker på sex. Der er nok heller ingen tvivl om, at mænd – generelt set – er mere sexhungrende end kvinder. Dette ses der mange eksempler på i samfundet – et af de bedre er, at det primært af mænd, som prøver lykken på en eller flere af diverse sexdating-sider.

Derudover er det vist også primært mændene, der forsøger sig med de kække, ligefremme og lumre beskeder på Tinder.

Men alle mænd er altså ikke en flok overfladiske lømler, der udelukkende tænker på sex. Rigtig mange mænd prioriterer nemlig de bløde værdier højest, når de skal finde partner. Det afslører en større spørgeskemaundersøgelse udført af FindEnKæreste.dk, der er Danmarks største portal med tips og tricks til dating.

Lidt om undersøgelsen

Undersøgelsen bestod af et spørgeskema med en række på forhånd definerede træk, som folkene bag FindEnKæreste.dk anså som realistiske at finde tiltrækkende.

Respondenter fik besked på at sætte kryds ud fra de træk, som de fandt allermest tiltrækkende hos en kommende partner. Det var tilladt at sætte mere end et kryds.

I alt deltog 1403 respondenter i undersøgelsen, og 20 % af disse var mænd.

Humor er det vigtigste

Det allervigtigste træk hos en kommende partner for mændene er – ifølge undersøgelsen – humor. Derefter kommer loyalitet og så omsorgsfuldhed.

Dermed er det de bløde, indre værdier, der er dominerende i toppen. Kigger man på en samlet top 10, er der dog to ydre særtræk, som har sneget sig med som værende vigtige. Nemlig flotte øjne, som er det femtevigtigste træk for mændene, samt et flot smil, som indtager placering otte over de vigtigste egenskaber hos en potentiel partner.

Herunder følger mændenes samlede top 10. Den procentsats i parentesen angiver, hvor mange af de mandlige respondenter der satte kryds ved den pågældende egenskab.

  1. Humor (86 %)
  2. Loyalitet (74 %)
  3. Omsorgsfuld hed (69 %)
  4. Venlighed (65 %)
  5. Flotte øjne (64 %)
  6. Intelligens (63 %)
  7. Betænksomhed (56 %)
  8. Et flot smil (52 %)
  9. Værdier, som matcher mine (51 %)
  10. Velsoignerethed (48 %)

Enighed blandt kønnene om top 3

Hvis man kigger på, hvad de kvindelige respondenter svarede, så var de helt på linje med mændene omkring top 3 og rækkefølgen heraf.

Herefter opstår der dog lidt uenigheder kønnene imellem. Kvinderne viste sig – overordnet set – at være lidt mindre overfladiske end mændene, da kun et ydre særtræk sneg sig med på deres top 10 over vigtigste egenskaber hos en potentiel partner. Dette var flotte øjne, som indtog niendepladsen.