Mand stoppede med at drikke kaffe i 30 dage: Nu fortæller han om resultaterne

Livsstil
Photo: Shutterstock.com
”Dem, der holder op med at drikke kaffe, vil ret hurtigt få..."

Lige nu læser andre også

At sige farvel til kaffe efter 24 års lyder næsten som et breakup, der kræver både kleenex og krisehjælp.

Men ikke desto mindre var det præcis, hvad Valentin Biret, der skriver for mediet Ouest-france, besluttede sig for at gøre.

I hvert fald for en stund.

Han satte sig for at undgå den sorte drik, der for mange er ligeså uundværlig som mobilopladeren, i en hel måned, og nu løfter han sløret for resultaterne.

Ernæringsekspert med på siden

Før eksperimentet plejede Valentin at drikke fire til fem kopper kaffe på daglig basis. Det skete primært i morgentimerne, hvor han stadig ikke var helt vågen.

For at få en eksperts syn på forsøget, havde Valentin allieret sig med ernæringsekspert Alexandra Murcier.

"Undersøgelser viser, at det at drikke tre til fire kaffer om dagen har positive effekter; især på det kardiovaskulære system og risikoen for at udvikle Parkinsons sygdom," udtaler eksperten.

Dog kan kaffe også påvirke kroppen negativt. For dem, der er mere følsomme over for koffein, kan bivirkningerne nemlig være uro i kroppen, dårlig søvn og maveballade.

”Dem, der holder op med at drikke kaffe, vil ret hurtigt få færre problemer med hurtig hjerterytme og bedre søvnkvalitet," siger Alexandra Murcier videre.

Sådan forløb eksperimentet

Men hvordan forløb forsøget? Valentin skriver, at en 'kold tyrker' ikke er for begyndere.

I de første dage oplevede han hovedpine, dårligt humør og koncentrationsbesvær, men det varede heldigvis ikke ved.

I stedet for at holde sig helt fra væsker valgte Valentin at erstatte kaffen med citronvand, og det viste sig at være en god beslutning. Det hjalp ham nemlig i gang med dagen.

Så hvad lærte Valentin efter en måned uden kaffe? At de første dage kan være hårde, men at der er lys for enden af tunnelen - især hvis man finder noget godt som erstatning.

Anbefalet til dig