Mange har hørt om den: Kan denne plante virkelig stoppe snorken?

Af: Liva H.

|

09/04/2024

Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Du har sikkert hørt om den. Planten der efter sigende skulle kunne stoppe snorken.

Lige nu læser andre også

Hvis du har tilbragt adskillige nætter uden ordentlig søvn, fordi din partner snorker så højlydt, at det er umuligt at få selv fem minutters uafbrudt hvile, har du muligvis hørt om denne plante.

Det siges nemlig, at den kan gøre en ende på højlydt snorken. Men er der noget om snakken?

Denne ananasplante har de senere år fået stor opmærksomhed og ses i flere danske hjem. 

Det skriver idenyt.

Planten, også kaldet ananas comosus variegatus også kaldet anti snorke planten, er en ikke-spiselig variant af ananas planten. Den stammer oprindeligt fra Sydamerikas regnskove, hvor den er blevet brugt som lægeplante. 

Det karakteristiske ved denne plante er, at den hovedsageligt danner ilt om natten. Plantens blade danner enzymet bromelain, der anvendes som betændelseshæmmende naturmiddel ved inflammation i næse og bihuler. 

Bromelain kan også anvendes i afslappende midler og til forebyggelse af muskelømhed. 

Men kan ananasplanter virkelig stoppe snorken? 

De nævnte egenskaber ved planten er ikke den eneste årsag til at erhverve sig denne plante.

Den skiller sig nemlig ud med sit eksotiske og dekorative udseende, præget af en farverig palette i bladene, der spænder over grønne, cremefarvede, gule og til tider også pink nuancer.

Selvom der er beviser for, at bromelain har en beroligende virkning og kan støtte kroppens naturlige evne til at håndtere smerter og inflammation, findes der ingen specifikke eksempler på, at ananasplanten kan stoppe snorken, og der er heller ingen videnskabelige undersøgelser, der har kigget på dette fænomen.

Derfor er det kun en hypotese, at en anti-snorke plante produktion af ilt om natten, kombineret med bromelains egenskaber, potentielt kunne mindske snorken hos mennesker.

Anbefalet til dig