Der findes mange uskrevne regler, når vi sætter os til bords.
Nogle er mere kendte end andre, og mens bliver håndhævet på ren og skær rutine, er der andre, man lige skal tænke sig om en ekstra gang for at overholde.
En af de skikke, som mange ikke tænker over, forekommer når man drikker ved bordet. Her bør øjnene ifølge etiketteekspert Mar Casas altid være rette ind i glasset.
Alt andet er uhøfligt, forklarer hun i den spanske podcast under navnet 'Tiene Sentido', der oversat til dansk betyder 'Det giver mening'.
At lade blikket vandre væk fra glasset, eksempelvis ud i lokalet eller mod et kamera, opfattes som uopmærksomt og forstyrrende for stemningen ved bordet.
Det stopper dog ikke her.
En anden grundregel handler om hændernes placering.
Ifølge Casas bør hænderne altid være synlige og hvile let ved bordkanten. Dette har historiske rødder i en tid, hvor skjulte hænder kunne skjule våben. Armenes placering signalerer tryghed og tilstedeværelse, og albuer bør ikke hvile på bordet eller hænge under det.
Casas opfordrer samtidig til, at bordskik ikke må blive mekanisk eller stiv. En oprejst kropsholdning er passende, men en let fremadlænet positur under samtale udviser interesse og skaber nærvær. Naturlighed og respekt bør følges ad.
Serviettens rolle er ofte genstand for tvivl, men ifølge Casas begynder og slutter den samme sted. Den placeres i skødet ved måltidets begyndelse og forbliver dér. Ved midlertidig fravær lægges den på stolen, og når man har spist færdigt, placeres den diskret på bordet. En sirligt foldet serviet er ikke nødvendigt, men den bør heller ikke efterlades som et rod.