Det er både nemt og klimavenligt at lave risengrød under dynen. Når grøden koger, tages den af varmen og pakkes ind i et håndklæde. Pak en dyne rundt om - og så er det bare at vente.
Der er uden tvivl mange, der holder af den gamle ”høkasse” metode, da man på den måde slipper for at skulle holde øje med gryden undervejs.
Desværre er der risiko for, der udvikler sig farlige bakterier.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i et opslag på Facebook og skriver, at eksempelvis kan bakterien Bacillus cereus danne et giftstof, hvis grøden ikke bliver kølet hurtigt ned.
Foto: Shutterstock.
Fødevarestyrelsen råder til, at man max lader grøden stå under dynen i én time. Efterfølgende spises grøden med det samme eller sættes på køl til senere brug.
Du kan se mere i denne video fra Fødevarestyrelsen:
Undgå maveonde i julen
Det er ikke kun risengrøden, der er skyld i, at man kan få skrabet et maveonde til sig i juletiden.
Foto: Brian Rasmussen/Ritzau Scanpix.
“Vi ser desværre hvert år, at mange bliver syge af den mad, de spiser i december og januar. Formentlig fordi mange hjemme i de private køkkener glemmer nogle af de helt basale hygiejneråd, når de har rygende travlt og skal lave mad til mange,” fortæller Niels Ladefoged Nielsen, specialkonsulent i Fødevarestyrelsen, i en pressemeddelelse.
En klassisk fejl er, at kokken i køkkenet ikke får varmet de lune retter ordenligt igennem, inden de kommer på bordet.
Dermed kan eksempelvis den lune leverpostejblive et slaraffenland for de vira og bakterier, som erfaringsmæssigt giver både opkast og diarré. Også hurtig nedkøling af for eksempel gryden med tarteletfyld er vigtig, hvis retten først skal på bordet dagen efter.
Du kan læse flere gode råd til, hvordan du udgår at sende dine middagsgæster hjem med et maveonde i denne artikel:
