Sådan fjerner du nemmest stearinpletter fra dit tøj

Af: Anna Hartz

|

17/10/2024

Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fra fryser til strygejern: Fjern stearinpletter nemt

Lige nu læser andre også

Stearinlys skaber hygge og varme, men desværre sker det ofte, at stearin drypper ned på tøj, duge eller gulvtæpper.

Når uheldet er ude, så frygt ej - stearin kan fjernes, hvis du gør det korrekt, ifølge Idenyt.

Når du opdager en stearinplet, skal du lade den tørre helt, før du fjerner den. Vent gerne til næste dag eller mindst 15-30 minutter, så stearinen er fuldstændig størknet.

For større stearinpletter kan det være en fordel at lægge tøjet eller dugen i fryseren i et par timer. Dette gør det nemmere at arbejde med pletten, da stearinen bliver hård og lettere at fjerne.

Når stearinen er tør, kan du forsigtigt banke eller kradse den af med en negl eller et stumpt redskab. Har tøjet været i fryseren, bliver stearinen endnu lettere at fjerne.

Strygejernet

Hvis det stadig ikke er nok, er det tid til at bruge strygejernet.

Læg køkkenrulle under og over pletten, så det fungerer som trækpapir. Stryg tøjet på en temperatur, som materialet kan tåle, og undgå dampfunktionen.

Flyt køkkenrullen løbende for at undgå, at fedt og urenheder kommer tilbage i tøjet.

Er der stadig en fedtplet eller misfarvning, kan en vaskemaskine normalt fjerne det sidste. For mere genstridige pletter kan du påføre vaskemiddel direkte eller bruge renset benzin med forsigtighed.

Samme metode kan bruges til gulvtæpper – bank først stearinen af, og brug derefter strygejern og trækpapir.

Mest læste

Disse 4 grøntsager skal du aldrig spise rå Der er masser af rå grøntsager, som er sunde og nærende at spise rå, så længe de bliver vasket grundigt. Der er dog også nogle rå grøntsager, som kan være usunde og endda farlige at indtage.
Afliver myte: Mange begår disse fejl når de vasker tøj Fylder du maskinen korrekt? Får du tømt lommerne? Du kan selv gøre mange ting for, at din vaskemaskine lever længere.

Anbefalet til dig