Sådan vælger du den rette seng

03/01/2019

Kasper

Der findes et utal af forskellige senge på markedet, som adskiller sig på alle tænkelige måder.

Mest læste i dag

Pris, model, udseende, kvalitet, komfort, holdbarhed… Man kunne blive ved. Men når man skal vælge en ny seng, handler det om at finde den bedst mulige seng. Man kan selvfølgelig være begrænset af et budget eller pladsmangel, men så må man arbejde med det, man har.

Det handler trods alt om ens overordnede sundhed, hvilket bestemt må være værd at investere i. Når det kommer til senge, vil man også oftest opleve, at det godt kan betale sig at købe topmodellerne, da det giver dig høj komfort og samtidigt giver dig en seng, som er en fryd for øjet.

Den perfekte seng til dig

Senge er i virkeligheden meget personlige, og der findes ikke et universelt svar på, hvilken seng der er bedst. Det gør det hele lidt mere kompliceret. Men madrassen er et rigtig godt sted at starte. Du kan som hovedregel sige, at madrassens hårdhed afhænger af din vægt.

Jo tungere du er, jo hårdere skal madrassen være for at understøtte dig bedst muligt. Dernæst skal du vælge en topmadras, som understøtter dig og giver ekstra komfort.

Topmadrassen er lidt lettere at skifte end selve madrassen, men bør også være af forholdsvis høj kvalitet, da den har stor indflydelse på din komfort.

Selvom madrasserne spiller en stor rolle, så er selve sengen altså også rigtig vigtig. Hvis du går efter noget minimalistisk og simpelt, kan en boxmadras måske gøre det for dig, men hvis du er ude efter noget mere luksuriøst, vil en kontinentalseng være et glimrende valg.

Dem findes der rigtig mange forskellige af, men du kan få et godt overblik ved at læse denne test af kontinentalsenge. På den måde får du eksperternes kommentarer og kan forhåbentligt lave en mere kvalificeret vurdering, før du beslutter, hvilken kontinentalseng der er prisen værd.

Ekstra tilbehør til soveværelset

Når du har fået den helt rette seng flyttet ind i soveværelset, er du kommet ret langt. Det er nemlig det vigtigste trin mod en bedre nattesøvn.

Nu skal du til at dykke ned i detaljerne for at finde endnu flere måder til at forbedre din søvn og dit generelle velvære. Din dyne og din hovedpude er også vigtige. Dynen skal sikre, at du har den rette temperatur hele natten igennem.

Du må altså ikke have det for varmt, men du må heller ikke blive for kold. Derfor kan det også være en god idé at skifte mellem vinter- og sommerdyne. Puden skal også passe perfekt til dig, så læs lidt om materialet og hårdheden, inden du køber en ny hovedpude.

Du skal også sørge for, at der er både ro og orden i det rum, hvor du skal sove. Det er nemlig med til at give dig den bedste søvn. Sørg også for at lufte ud, både inden du sover, og når du står op, så du altid har frisk og ren luft i dit soveværelse.

Sidst, men ikke mindst, så skal du holde alt elektronik væk fra dig, inden du skal sove. Smartphones, tablets, bærbare og andet elektronik er en fjende af den gode søvn, når det bliver brugt lige før du skal sove. Det er især det blå lys der gør dig mere vågen og får din hjerne til at blive aktiv. Hvis du kan lave en regel om at du ikke må bruge elektronik en halv time før du skal sove, så er du godt på vej til en bedre nattesøvn.

Anbefalet til dig