Tre simple tøjtricks: Overvej dette en ekstra gang og skån miljøet

Af: Mie M.B

|

16/11/2023

Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nyt behøver ikke altid betyde nyt-nyt. Her er et par alternativer

Lige nu læser andre også

At forny sin garderobe behøver ikke at indebære nye køb. Fra tilpasninger og reparationer til leje og genbrug er der mange måder at forny sit look på. Det skriver BBC.

For mange er mode mere end blot tøj; det handler om det personlige udtryk. I de sidste to år har Stephen Lehane, ansat i en investeringsbank, afholdt ‘Stich ‘n’ bitch’ sessioner i sin lejlighed. Han fik en symaskine i gave til sin 21-års fødselsdag og har siden hjulpet venner med ændringer til deres garderobe og har ligeledes selv modereret genbrugsfund og arvesager. Udover den personlige tilfredsstillelse har denne tilgang en større miljømæssig fordel. Reparationer forlænger levetiden for yndlingstøjet, mens om-syninger og modificeringer tilfredsstiller trangen til nyt tøj ved at ændre eksisterende beklædningsdele.

Professor Rebecca Early fra University College London og medstifter af World Circular Textiles Day ser potentiale for iværksættere på dette område. "Reklamer fra brands i mine SoMe-feed var en af de største udfordringer (for at undgå at købe nyt tøj). Jeg afmeldte notifikationer fra dem," fortæller hun til BBC Culture. Hun udtaler, at der er behov for et alternativ til nyhedsstrømmen fra fast-fashion virksomhederne, hvor fokus i stedet bør omhandle fornyelse, genbrug og upcycling.

Lisa Wenske, tekstforfatter fra Berlin og loyal second-hand-shopper, besluttede sig nytårsdag 2017 for kun at købe second-hand-tøj i et helt år - både af nødvendighed (et stramt budget) og voksende bekymring for konsekvenserne af fast fashion industrien hvor taberne oftest er fabriksarbejderne og planeten. Beslutningen blev til en vane; Wenske køber sjældent nyt tøj.

"Hvis du køber fast fashion, køber du mest trends, og de er valgt af andre. Med second-hand skal du virkelig tænke over, hvad du kan lide, og hvordan du vil udtrykke dig gennem tøj," siger Wenske. "Jeg udviklede kun noget, der mindede om en personlig stil, da jeg begyndte at købe second-hand. For mig var det en måde at lære mig selv bedre at kende - og helt sikkert noget, jeg vil anbefale."

Den nuværende tøjtendens synes drevet af trends og endeløse nye kollektioner, hvilket måske forklarer, hvorfor 30% af tøjet i vores skabe ikke er blevet brugt i mindst et år.

Mest læste

Disse 4 grøntsager skal du aldrig spise rå Der er masser af rå grøntsager, som er sunde og nærende at spise rå, så længe de bliver vasket grundigt. Der er dog også nogle rå grøntsager, som kan være usunde og endda farlige at indtage.
Afliver myte: Mange begår disse fejl når de vasker tøj Fylder du maskinen korrekt? Får du tømt lommerne? Du kan selv gøre mange ting for, at din vaskemaskine lever længere.

Anbefalet til dig