14-årig dreng spiste chips og døde: Nu er årsagen fundet

Af: Liva H.

|

23/05/2024

Mad
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sidste år døde en blot 14-årig dreng efter at have spist en tortilla-chips.

Lige nu læser andre også

Sidste år døde en blot 14-årig dreng, Harris Wolobah efter at have spist en chips.

Han havde ligesom mange andre også taget udfordringen op, der omhandler at spise en meget 'krydret', stærkt vil andre kalde det, tortilla chips fra mærket Paqui Chip.

Denne udfordring gik også under navnet: One Chip Challenge.

Det skriver B.T

En klassekammerat udfordrede den 14-årige dreng til at spise en chips krydret med verdens stærkeste chilier, Carolina Reaper og Naga Jolokia.

Kort tid efter at drengen havde spist chipsen, fik han ondt i maven og gik op til sundhedsplejersken. Han blev derefter hentet af sin mor og virkede umiddelbart til at have det bedre.

Men da han kom hjem, faldt han om og blev derefter erklæret død.

Obduktion afslørede dødsårsag

En obduktion afslørede at den unge dreng døde af hjertestop, som følge af den store mængde capsaicin, altså den kemiske forbindelse, der giver chili den stærke smag.

Det, man ikke vidste, var, at Harris var født med et forstørret hjerte, hvilket formentlig gjorde ham mere udsat.

En kardiolog ved Medstar Washington Hospital Center ved navn Dr. Syed Halder forklarede, at store doser af capsaicin kan føre til sammentrækninger og dermed lægge ekstra pres på arterien (den store blodåre, der transporterer det iltede blod væk fra hjertet).

Producenten Paqui Chip har dog fastslået i en erklæring, at de har solgt den stærke chips med en advarsel om, at den ikke er for børn eller folk med sundhedsproblemer, men at de alligevel sørgede for at få produkterne fjernet fra hylderne, da de blev kendt med, at unge og børn købte dem.

De sender samtidig kondolencer til Harris Wolobahs familie.

Anbefalet til dig