Nu er det afgjort: Her får du Danmarks bedste bøfsandwich

Af: Liva H.

|

26/09/2024

Mad
Foto/ "Verdens bedste bøfsandwich" / GastroFun
Hvad end der er tale om en date, tømmermandsmad eller noget helt tredje, er dette et godt bud.

Lige nu læser andre også

Er du klar til at høre om Danmarks saftigste, sprødeste og mest fristende bøfsandwich?

Så lyt godt efter!

Det lille sted formået nemlig at imponere smagsdommerne fra De Brune Riddere, der hvert år drager på mission for at finde landets ultimative bøfsandwich og de blev både mætte og yderst tilfredse.

Det skriver TV 2.

Café Ella havde knap nok sat bøfsandwichen på menukortet, før den sidste år stak af med titlen som landets bedste.

Nu, et år senere, har de gjort det igen, og indehaver Jimmy Boye Bach Jensen er stadig overvældet over succesen: Hvor er det vildt! Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige," udbryder han, mens han modtager diplomet for endnu en gang at have sejret.

Hvad er hemmeligheden bag Danmarks bedste bøfsandwich?

Men hvad er det, der gør denne bøfsandwich så speciel, tænker du måske? Svaret ligger i detaljerne. For selvom bøfsandwichen allerede sidste år blev hædret som den bedste, har Jimmy og hans team ikke ligget på den lade side.

Der er blevet finjusteret på både sovsen og bøffen. Lidt tyttebær er kommet til, og bøffen er nu hævet til et niveau, der ifølge dommerne fra De Brune Riddere er "helt formidabelt".

Formand for De Brune Riddere, Lasse H. Görlitz, er tydeligt begejstret: "De har taget en vinder og gjort den endnu bedre. Det er imponerende!" Og med det udsagn kan man kun undre sig over, hvordan noget, der allerede var perfekt, kan blive endnu bedre.

Foto: Instagram

Meget mere at byde på

Men Café Ella handler ikke kun om bøfsandwich.

Stedet ligger i samme bygning som Horsens Kunstmuseum, og samarbejdet har haft en overraskende positiv effekt.

Ifølge museumsleder Claus Hagedorn-Olsen har sandwichens succes tiltrukket masser af besøgende, der ellers ikke ville have sat deres fod på et kunstmuseum.

"Vi har set en fordobling af gæster fra 2022 til 2023," fortæller han med et smil.

Så hvad er næste skridt for Café Ella?

Jimmy Boye Bach Jensen har gang i flere spændende projekter, men han indrømmer gerne, at en tredje sejr i træk vil være en drøm, der går i opfyldelse: Kan vi tage den tre år i træk? - Ja tak!

Der er ingen tvivl om, at konkurrencen bliver hård næste år, men lige nu kan Café Ella nyde deres velfortjente titel som skaberne af Danmarks bedste bøfsandwich – endnu en gang!

Hvis du endnu ikke har smagt den, så er det måske på tide at tage en tur til Horsens og selv opleve magien.

Anbefalet til dig