Sådan får du dit McDonald's fix uden at ødelægge din kur

Af: Thea Andersen

|

12/10/2023

Mad
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
To diætister afslører nu, hvordan du kan få dit McDonald's fix uden at ødelægge din kur.

Lige nu læser andre også

Mange mennesker forbinder typisk ikke McDonald's med sund kost. Men eksperter inden for ernæring og kost giver råd om, hvordan man kan træffe sundere valg, når man besøger den populære fastfood-kæde.

Catherine Karnatz, en diætist fra Rhode Island og ejer af Nutrition Education RD, påpeger, at meget McDonald's-mad indeholder høje mængder mættet fedt, kolesterol, tilsat sukker og salt. Men ved at vælge omhyggeligt fra menuen og undlade at gøre fastfood til en fast bestanddel af din kost, kan du stadig få dit McDonald's fix.

For at hjælpe dig med at træffe de bedste valg, har Catherine Karnatz og Lara Clevenger, en diætist fra Edgewater, Florida, givet deres input om, hvad der betragtes som "OK" at bestille hos McDonald's, skriver New York Post.

"Hvis du leder efter en lavkalorie snack med et knas, er McDonald's æblestykker et godt valg," siger Lara Clevenger.

I en pose er der kun 30 kalorier, hvorfor denne snack kan passe ind i de fleste kostplaner. Ifølge kædens næringsberegner indeholder McDonald's æblestykker kun 0,3 gram fedt og kan nydes som en snack eller tilbehør.

Lara Clevenger nævner også Egg McMuffin, som har omkring 310 kalorier med 17 gram protein, 13 gram fedt og 30 gram kulhydrater.

"Dette er et langt sundere valg til morgenmad end for eksempel Fruit and Maple Havregrød, som har 320 kalorier, men kun seks gram protein og 4,5 gram fedt med hele 64 gram kulhydrater," siger hun.

"Hvis du prøver at holde øje med dit blodsukker eller ønsker at føle dig mæt længere, er proteinet og fedtet fra Egg McMuffin det bedre valg," påpeger Lara Clevenger.

Hun advarer dog imod at vælge en McCrispy regelmæssigt.

Men når den spises lejlighedsvis, er dette en god mulighed, siger Lara Clevenger, især hvis du bekymrer dig om at få nok protein.

"Med kun 470 kalorier giver denne kyllingesandwich hele 26 gram protein," bemærker hun.

Catherine Karnatz kalder McDonald's Hamburger for et klassisk valg med en imponerende ernæringsprofil sammenlignet med de andre burgermuligheder på menuen. Men som hun siger, er nøgleordene her "sammenlignet med".

"Med 12 gram protein kan du være sikker på at føle dig mæt og tilfreds i timevis, mens du er på farten," siger hun.

Igen bør du ikke gøre dette til en daglig del af din kost. Alt bør indtages med måde, lyder det.

Forskellen på en hamburger og cheeseburger "kun" 50 kalorier. Både hamburgeren og cheeseburgeren indeholder ketchup, sennep, hakket løg og pickles.

"Vores pickles indeholder en kunstig konserveringsmiddel, så spring den over, hvis du foretrækker det," oplyser McDonald's på sin hjemmeside.

Drikkelse og desserter

"Er du på udkig efter et hurtig koffeinfix uden sukker chok? En McCafé Americano i enhver størrelse indeholder nul gram sukker," siger Catherine Karnatz og tilføjer:

"Husk, at kaffe ikke udgør et helt måltid og bør nydes sammen med mad."

Hendes forslag til det? Favoritten Egg McMuffin. Hvis du har lyst til en dessert fra fastfood-menuen, skal du vælge McDonald's Vanilla Cone, anbefaler Catherine Karnatz.

"Denne softice indeholder fem gram protein og 15% af den daglige anbefalede mængde calcium," tilføjer hun.

McDonald's Vanilla Soft Serve Cone indeholder 200 kalorier pr. portion, 33 gram kulhydrater og 17 gram sukker. Ellers kan du vælge McDonald's vidunderlige Sundae is uden topping. Den indeholder kun 157 kalorier og 26 gram kulhydrater.

Du kan finde hele McDonald's menukort via dette link.

Anbefalet til dig