Pengesedler med billeder af Storebæltsbroen og solvognen er fortid efter den 31. maj, hvor 1000 kronesedlen udgår som gyldigt betalingsmiddel.
Sedlen udgår, fordi langt de fleste større betalinger i dag er overtaget af digitale betalinger som kortbetalinger og kontooverførsler.
Desuden sætter hvidvaskreglerne i dag grænser for, hvor store betalinger der må foretages med kontanter.
Sådan skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelelse.
Fald i betalinger i fysiske butikker
I 2023 udgjorde kontantbetalinger i fysiske butikker 9 procent af den samlede omsætning, viser tal fra Danmarks Nationalbank.
Dermed er andelen af kontantbetalinger faldet støt siden 1991, hvor andelen af kontantbetalinger i fysiske butikker udgjorde 60 procent.
Betalinger i fysiske butikker udgør cirka to tredjedele af alle kontantbetalinger, mens den sidste tredjedel udgøres af betalinger mellem personer - det kan fx være gennem handler via DBA eller loppemarkeder.
En af forklaringerne på udviklingen er ifølge Danmarks Nationalbank, at det er blevet lettere at betale digitalt, fx ved hjælp af kontaktløse kortbetalinger og nye mobilbetalingsløsninger.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Kilde: Danmarks Nationalbank
Fem gange så meget værd
Da 1000-kronesedlen blev indført i 1975, havde den et portræt af Thomasine Heiberg på den ene side og et egern på den anden - og en værdi, der svarer til 5.604 kroner i nutidskroner.
Det viser Danmarks Statistiks prisberegner. I denne artikel er beløbet regnet op til gennemsnittet af 2024 i prisberegneren.
Kilde: www.statistikbanken.dk/PRIS8
Seks gange så meget smør i 1975
Egernet, som var sedlens populære navn, blev i 1996 kåret til verdens smukkeste pengeseddel af en international jury.
Med et egern i husholdningspungen kunne man i 1975 købe fx 34 kg kaffe, 58 kg smør eller 24 kg svinemørbrad målt i gennemsnitspriser.
I dag rækker 1.000 kroner knap så langt. Sammenligner man gennemsnitspriserne for 2024 med 1975, ses, at man i 1975 kunne få eksempelvis cirka 11 gange så mange kg rødspætter som i dag, 6 gange så meget sødmælk, 3 gange så meget kaffe, 3 gange så mange bananer eller dobbelt så meget svinemørbrad.
Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik
I 1975 rakte 1.000 kroner også omtrent til en husstands gennemsnitlige månedlige forbrug af:
Fødevarer: 1.076 kroner/måneden
Egen bil (el. andre motorkøretøjer): 1.065 kroner/måneden
Bolig: 1.226 kroner/måneden
Desuden rakte 1.000 kroner rigeligt til en husstands gennemsnitlige forbrug af fodtøj på et helt år. (811 kroner/året)
Prisudviklingen skal ses i sammenhæng med løn- og velstandsudviklingen, der har været betydelig og gjort, at forbrugssammensætningen i dag er anderledes, end den var for 50 år siden.
